Whitney Houston genopstår i ny koncertturné, og kritikken hagler ned: »Det lugter langt væk af et desperat forsøg på at tjene penge«

Selv om sangerinden Whitney Houston gik bort i 2012, går hun snart på scenen. Parat til at underholde publikum, præcis som hun har gjort så mange gange før. Allerede nu, efter at den første håndfuld koncerter er blevet afholdt, vælter kritikken ned. For er det etisk forsvarligt at vække de døde til live på den måde?

»Jeg synes, at det er uhyggeligt og skræmmende, hvis du får artisten til at gøre noget, som de aldrig ville have gjort,« har direktøren bag virksomheden, der har skabt hologrammet, sagt. Danny Lawson

Hun bevæger sig elegant på scenen. Hæver langsomt armene op og ned, som hun har gjort det så mange gange før. Der er livlige dansere, og hendes stemmes register er fortsat imponerende. Det er sangerinden Whitney Houston, der står på scenen.

»Det lyder, som om I har det sjovt,« siger hun fra scenen, mens publikum betragter hende. I en yngre udgave, end da vi sidst så hende i live.

Det er en drøm, der var realiseret af hende. Så det er hendes produktion. Det her er ikke noget, vi bare sætter sammen.

Selv om Whitney Houston gik bort i 2012, er hun atter aktuel med en koncertturné. Den havde for nylig premiere i den britiske by Sheffield, og  ved første blik kan man foranlediges til at tro, at det er et rigtigt mennesket, der bevæger sig på scenen. Det er det naturligvis ikke, for selv den moderne teknologi kan ikke på denne måde bringe døde til live. Teknologien kan dog stadig meget. På scenen ser man et detaljeret hologram af Whitney Houston, der fremfører sange som »I Will Always Love You«, »How Will I Know« og »Higher Love,« der blev udgivet efter sangerindens død.

Hologramkoncerterne med Whitney Houston turnerer verden rundt under titlen »An evening with Whitney.« 29. marts – i Forum Black Box – kommer turnéen sågar også forbi Danmark. Efter premieren i Sheffield er reaktionerne væltet ind. Og det er langtfra alle, der mener, at genoplivningen af Houston er en god idé. »Respektløs« bliver koncerten blandt andet kaldt. Det vender vi tilbage til.

Houstons eget ønske

Planerne om at vække Whitney Houston til live og skabe en koncertoplevelse, hvor det føles, som om Houston optræder i eget kød og blod, har været længe undervejs. Pat Houston, Whitney Houstons svigerinde, har længe turneret med et budskab om, at det var Whitney Houstons egen vilje, at sådan et arrangement skulle stables på benene. Hun var også Whitney Houstons manager.

»Det var virkelig hendes idé,« har Pat Houston slået fast over for New York Post:

»Det er en drøm, der var realiseret af hende. Så det er hendes produktion. Det her er ikke noget, vi bare sætter sammen.«

»Samtykke om hologrammer kommer til at blive et varmt emne,« mener Catherine Allen. Base Hologram Productions

I Whitney Houstons nærmeste kreds har turneen skabt splittelse. Blandt andet har sangerinden Dionne Warwick, der er kusine til Whitney Houston, kritiseret hologramturnéen, som hun blandt andet kaldet for »dum.«

Men Pat Houston står fast:

»Det er noget, hun gerne ville, og jeg bliver meget bevæget af at se det, fordi det er så tæt på, hvad hun ville. Det eneste, der mangler, er hende. Fysisk.«

Samtykke om hologrammer kommer til at blive et varmt emne.

En hyldest

Det er virksomheden Base Hologram Productions, der har skabt Whitney-hologrammet. Virksomheden har tidligere arbejdet på at skabe en lignende koncertoplevelse med den afdøde britiske sangerinde Amy Winehouse, men den er endnu ikke blevet ført ud i livet på grund af udfordringer, der forbliver ubekendte.

»Samtykke om hologrammer kommer til at blive et varmt emne,« har Catherine Allen, stifter af den britiske virtual reality-virksomhed Limina Immersive i den forbindelse sagt til The Guardian.

Til gengæld er det lykkedes for virksomheden at skabe hologrammer af musiklegenderne Buddy Holly og Roy Orbison. De to hologrammer tog på en turné, der blev døbt »Rock ‘N’ Roll Dream Tour.«

Ifølge Marty Tudor, direktør i hologramvirksomheden, er turneen med Whitney Houston resultatet af fem års diskussion, og da man blev færdige med at diskutere, tog det yderligere et år at skabe koncerten. Der var mange overvejelser, og det var bestemt ikke alle ideer, der blev ført ud i livet, fortæller Tudor til New York Post.

»Jeg kunne have fået Whitney (Houston, red.) til at flyve rundt på scenen, hvis det var det, jeg ville, men det gjorde hun ikke. En af de ting, der er rigtig vigtige, er, at det skal være autentisk. Jeg synes, at det er uhyggeligt og skræmmende, hvis du får artister til at gøre noget, som de aldrig ville have gjort. Men hvis du er autentisk og er tro mod, hvem de var, er det en hyldest til deres eftermæle.«

Ønsket fra menneskene bag koncerten er, at det skal føles, som om Whitney Houston er der i kød og blod. Fatima Robinson, koreograf og tour director, skriver i en video fra hologramvirksomheden, at Whitney Houston bevægede adskillige generationer. Hun forsikrer, at det bliver »fantastisk.«

»Jeg ville gerne skabe hologramshowet med Whitney, fordi jeg elskede hende som liveperformer,« fortæller Robinson.

»Trist og modbydeligt«

Men er det forsvarligt at vække en person til live, blot fordi man godt kunne lide deres optrædender? Det spørgsmål bliver nu diskuteret vidt og bredt. Og det er med sikkerhed ét af de spørgsmål, der skaber splittelse. Tænk tilbage på historien om en kvinde, der på grund af teknologiske kvantespring får mulighed for at møde sin afdøde syvårige datter gennem virtual reality. Det sendte chokbølger på sociale medier, hvor det ivrigt blev diskuteret, om den moderne teknologi giver os nødvendige muligheder for at bearbejde vores sorg. Eller om det slet og ret er etisk uforsvarligt.

Fremtidens teknologi kan man også få et indblik i, hvis man ser science fiction-serien »Black Mirror«, der er kendt for at opstille skræmmende fremtidsscenarier. I et af de nye afsnit spiller sangerinden Miley Cyrus en popsangerinde, som ligger i koma i en hospitalsseng på grund af en overdosis. Men det betyder i serien ikke, at sangerindens karriere er sat i bero. For hendes managere stabler en hologramtour på benene, og den skal fungere som erstatning for den virkelige udgave.

»Whitney Houstons hologram-tour lugter langt væk af et desperat forsøg på at tjene penge,« skriver en Twitter-bruger om turnéen. Vedkommende mener også, at holdet bag skulle skamme sig. Base Hologram Productions

I lyset af disse episoder har »An evening with Whitney« vakt stærke følelser hos mange mennesker, der skræmmes af illusionen af, at Whitney Houston igen er i live.

Det er naturligvis også mange, der glæder sig over, at de nu kan se deres store idol på scenen igen. Men som antydet tidligere i artiklen, er det mildest talt ikke alle dem, der har haft en aften med hologram-Whitney, der mener, at koncerten er en god idé. Kritikken begyndte allerede at vælte ned over formatet, da turneen blev annonceret. Fans kaldte det »trist og modbydeligt.«

»Whitney Houstons hologram-tour lugter langt væk af et desperat forsøg på at tjene penge,« skriver en Twitter-bruger, der også mener, at holdet bag skulle skamme sig.

Fra en anden lyder det, at koncerten er »skrækkelig.«

»Jeg håber, at Whitney Houston kommer og hjemsøger alle, der var involverede i at få hologrammet og denne tour til at blive til virkelighed,« skriver vedkommende.

Kritikken af koncerten har bredt sig påTwitter, hvor brugere har langet ud efter skaberne med hashtags som #disrespectful. Desuden er det et gennemgående træk, at brugerne harcelerer over, at der er mennesker, der tjener penge på Whitney Houston efter hendes død.

Koncerten har også modtaget opmærksomhed fra britiske musikkritikere. I en kommentar fra tabloidmediet UK Mirror skriver skribenten Alun Palmer, at Whitney Houston gennem hele sit liv blev udnyttet af mennesker omkring sig, og tilføjer så:

»Som alle fans af gyserfilm vil fortælle dig, så kommer der aldrig noget godt ud af at bringe de døde tilbage til livet.«