»Der var ikke tale om kadaverdisciplin, men træningstimen startede klokken ni. Tæppet gik klokken 20. Og det lærte vi. Alle var afhængige af hinanden, så der var ikke nogen, der bare kunne komme dryssende. Jeg har aldrig haft noget imod disciplin.«
Balletdanseren Vivi Flindt slår let i bordet, som hun har for vane, når hun understreger en af sine pointer. Hun taler om den livsanskuelse, hun allerede blev indpodet som otteårig, da hun kom ind på Det Kongelige Teaters balletskole. En idé, som har gennemsyret hele hendes 77-årige tilværelse: Man kan, når man skal.