»Det føltes som en dom«.
Skuespilleren Finn Nielsen er ikke i tvivl, når man beder ham om at fortælle om den bane, der var stukket ud for ham. En skæbne, han trodsede. Ordene kommer nærmest lidt hviskende. Han er ikke bange for følelser eller for at fortælle om sig selv. Og han kan sagtens levere en levende anekdote om Dirch Passer eller Osvald Helmuth – han har arbejdet med dem begge. Men beskedenheden afsløres alligevel i hans måde at tale på, hvor henkastede, lidt tøvende sætninger hele tiden afleveres skråt til siden. Vi er begyndt ved begyndelsen.
Del:
