Vil du være med? Ny tendens i kulturlivet

Vælg scenografien, syng med det professionelle kor, leg med kunstværkerne og spil med i teaterforestillingen. Oftere og oftere bliver publikum tildelt en rolle. Og vi vil gerne deltage, for vi er blevet vant til at kunne sætte vores eget aftryk.

03MAGcollageThe-Killing-Roo.jpg
I »The Killing Room« spærrer en morder sine ofre inde og tester dem på intelligens og instinkt. Her ses fire af de ting, som de indespærrede gæster møder. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Du er blevet fanget af en seriemorder, og nu har du en time til at undslippe med livet i behold. Sådan lyder oplægget til publikum, når man har løst billet til Mystery Makers »The Killing Room«, der bedst kan sammenlignes med et computerspil, som er blevet overført til den virkelige verden.

I »The Killing Room« spiller gæsterne de absolutte hovedroller, når de løber rundt og leder efter spor, som vil føre dem ud i friheden igen. Publikum skal med andre ord helt selv skabe oplevelsen.

»The Killing Room« er Mystery Makers andet oplevelsesrum. Over 10.000 gæster har været igennem det første gåderum, »Mystery Room – The Lab«, som åbnede for et års tid siden.

Rummene er en del af det verdensomspændende escapegame-fænomen, som begyndte som computerspillet »The Room«, indtil man i Kyoto bragte spillet ind i virkeligheden med levende mennesker, der skal undslippe rigtige rum.

»Jeg tror, at én af grundene til, at vi, og mange andre, der inddrager publikum, oplever så stor en interesse, er, at mange underholdningsformer er enormt passive. Publikum sidder stille og iagttager, men rigtig mange mennesker vil gerne medvirke, bidrage og have mulighed for at sætte deres eget præg,« siger Mystery Makers direktør, Mads Lind, som også mener, at den kultur, der blev etableret med Big Brother, spiller en rolle.

»Helt almindelige mennesker blev pludselig hovedpersoner. Det. vi ser nu. er en del af den samme dynamik. Vi vil alle sammen være på scenen. Vi vil alle sammen være centrum. Hos os bliver man så hovedperson i en time,« siger Mads Lind.

En tværgående tendens

Mystery Makers er langt fra alene om at tildele sit publikum en rolle. Masser af kulturtilbud – fra ren underholdning til finkulturelle tilbud – inddrager deres gæster på forskellig vis. Den Jyske Opera bad eksempelvis tidligere på året dagens aktuelle publikum på sæderækkerne vælge, om »Così fan tutte« skulle foregå i en klassisk eller moderne scenografi.

Teatret Republique opsatte den interaktive forestilling »Ungdom«, hvor publikum blev inviteret ind i små telte, hvor et ungt menneske fra det virkelige liv delte sine tanker og reflektioner over livet.

DR arrangerer jævnligt korkoncerter med fællessang, og Arken har lige åbnet den udendørs udstilling »Kunst i sollys«, hvor publikum både kan afprøve værkerne og være med til at skabe dem. Og det vil publikum gerne.

Faktisk har vi ifølge overinspektør på Arken, Stine Høholt, ofte en forventning om at få tilbuddet, og som mange andre kulturinstitutioner er man på Arken meget opmærksomme på at involvere publikum.

»Hvis du kigger på museernes udvikling historisk set, så er der sket en bevægelse væk fra det samlingsorienterede museum. Fra at være om noget, taler man i dag om museet som værende for nogen eller endda med nogen. Vi vil gerne vise folk, hvad kunsten tilbyder os i form af kritisk refleksion og nye tanker. Det bliver tydeligere, når vi inddrager publikum,« siger Stine Høholt, som ser deltagelse som træk, der kendetegner vores kultur og den måde, som vi lever på.

»Vi ser TV on demand, mens vi liker, deler og tweeter på de sociale medier. Vi er så vant til at kunne udtrykke vores mening og være deltagere, at vi tager det for givet. Alene på den baggrund er det naturligt, at deltagelse og inddragelse selvfølgelig har bredt sig til vores kulturtilbud og den måde, de tilrettelægges på. Seeren, lytteren, udstillingsgæsten, læseren er blevet en deltager, som aktivt er medskaber,« siger Stine Høholt, som er involveret i et forskningsprojekt på Arken, hvor man er i gang med at undersøge den tværgående deltager-tendens, der bliver praktiseret af mange danske kulturinstitutioner.

Teatret videreudvikles som kunstform

Republique har ikke bare opsat det interaktive teaterstykke »Ungdom«, men en hel række af forestillinger, som gør op med ideen om, at teater er noget, der bliver spillet på en scene af skuespillere, mens publikum tavst ser til fra salen og klapper, når det hele er slut.

Teatret har blandt andet budt på madteater og flere forestillinger af teatergruppen Signa, der er kendt for at lave store totalinstallationer, som publikum bevæger sig rundt, mens skuespillere hiver dem ind i handlingen.

»Republique prøver at videreudvikle teatret som kunstform. Derfor har vi brugt meget tid på at forske i teatrets virkemidler. Hvordan kan man i fremtiden lave teater, der appellerer til et nyere publikum?« spørger teaterleder Martin Tulinius fra Republique retorisk.

Og inddragelse kan meget vel være en del af svaret. Interessen for den type forestillinger er ifølge teaterlederen stor.

»Jeg tror, at det hænger sammen med det attraktive i følelsen af, at man skal ud på en uventet rejse. Publikum er en del af oplevelsen og en del af teatret, og som person har man mulighed for at påvirke værket og få en meget stærk og unik oplevelse,« siger Martin Tulinius, som fortæller, at mange publikummer efterfølgende henvender sig til teatret for at dele deres oplevelser:

»I forbindelse med »Ungdom« var der for eksempel en ung pige, som fortalte, at hun aldrig havde oplevet at komme så tæt på et andet menneske på så kort tid. Og det gør det jo klart, hvad den form for kunst blandt andet kan.«