Kaos, skrald og urinstank i gaderne. Støjklager fra naboerne. Røde tal på bundlinjen og rod i organisationen.

Det skortede ikke på negative historier, da Distortion for et par år siden pludselig eksploderede fra en forholdsvis lille insider-festival for festglade københavnere til en massiv gadefest på størrelse med Roskilde Festival.

Når 2015-udgaven af den københavnske byfest onsdag skydes i gang på Nørrebro og torsdag rykker videre til Vesterbro er stemningen omkring festivalen langt bedre.

{embedded type="node/feeditem" id="34570776"}

For selv om de store basbuldrende lydanlæg og ølbællende brøleaber stadig fylder rigtig meget i gadebilledet, så er Distortion anno 2015 også en anden end den kaotiske gigant, der var ved at vokse arrangørerne over hovedet tilbage i 2011.

De seneste par år er blevet brugt på at geare organisationen og konceptet til at kunne håndtere de op mod 300.000 feststemte deltagere fra ind- og udland.

Det er ikke en let opgave, men styregruppen bag Distortion ser ud til endelig at have fundet en bæredygtig form med to i stedet for tre dages gadefester, et natklub-program på byens spillesteder og endelig den afsluttende to-dages-betalings-festival på Refshaleøen, Distortion Ø, fredag og lørdag aften.

For Distortion-arrangørerne har det handlet om at skabe en anden og mere positiv fortælling om byfesten.

At det ikke kun handler om dødsdruk og basmusik. Bevares, det er stadig en stor del af Distortion-oplevelsen, men gør man sig rent faktisk den ulejlighed at dykke ned i årets bugnende program, springer Distortions bredde også omgående i øjnene.

Her er vitterligt noget for enhver smag: Børne-Distortion, dansktop-Distortion, jazz-Distortion, klassisk Distortion, homo-Distortion, chillout-Distortion, politisk Distortion, kulinarisk Distortion.

Ja, man kunne blive ved. Læg så dertil et musikprogram, der udover en hær af elektroniske navne byder på alt fra popsilden Medina over den tyske komponist Max Richter til dansktop-navnet Fede Finn & Funny Boys.

Det er altsammen med til at styrke Distortions folkelige forankring og understøtter samtidig budskabet om, at der er tale om en byfest for alle københavnere.

Så langt så godt. Men hvad med festivalens erklærede mål om at skabe et »orkestreret kaos«? Det kræver faktisk lidt af et organisatorisk mesterstykke hvert år. Vel skal der kurateres og udvælges, men det må aldrig blive for topstyret.

Kunsten er dels at finde den rette balance mellem festarrangører, lokale erhvervsdrivende, græsrødder, kommercielle aktører og offentlige instanser. Dels at iscenesætte så tilpas løst, at et vist mål at kaos og tilfældighed kan få lov at råde, uden at det tipper over og bliver decideret uansvarligt.

Årets festival tegner lovende i den henseende. Distortion har fået styr på både organisationen, økonomien og oprydningen, og det gør, at samtalen nu i stedet kan handle om, hvor meget festivalen rent faktisk giver til byen. Og det er ikke småting. Det kan måles både i kroner og ører, men i høj grad også i københavnernes selvforståelse.

Der er nemlig al mulig grund til at være stolt over at bo i en by, hvor noget så spraglet, festligt og i stigende grad folkeligt kan få lov til at fylde gaderne et par dage hvert år. Det er ikke enhver hovedstad forundt.

Og fred så være med, at det larmer og lugter lidt. Det er væk igen i næste uge. Det er minderne, det handler om. Og de varer ved.