Viggo Mortensen har mange glimrende skuespillerpræstationer på sit CV, virker bundsympatisk, og så er han jo – i store træk – dansk.
Så både som filmelsker og iført den rød/hvide klaphat vil man gerne, at hans debut som manuskriptforfatter og instruktør skal være god. Det er den bare ikke rigtigt.
I »Falling« spiller Mortensen selv hovedrollen som John Peterson. Han er gift med en mandlig sygeplejerske med asiatisk baggrund, stemmer på Obama og har en adopteret datter.
Hans far, Willis, er stokkonservativ, homofobisk og småracistisk – og godt på vej til at blive dement, så da John må hente sin far nordpå, fordi han ikke længere er i stand til at bo alene på sin gård og skal finde et hus i L.A., er der lagt i ovnen til drama. Der er også masser af drama i »Falling«, der er til gengæld ikke så meget handling.
Mortensen har glemt historien
Det virker som om, at Viggo Mortensen har skrevet to interessante karakterer, men har glemt at give dem en historie at agere i. Der er scener, hvor Willis er ubehøvlet og ubehagelig på et fly, ubehøvlet og ubehagelig på en restaurant, ubehøvlet og ubehagelig på et galleri, ubehøvlet og ubehagelig til en grillfest, ubehøvlet og ubehagelig på et hospital og … hvis du føler, at det her begynder at virker som en kedelig opremsning, så skulle du prøve at se »Falling«.
Der er simpelthen ikke rigtig nogen fremdrift eller karakterudvikling.
Den beskedne handling bliver konstant krydsklippet med scener fra fortiden, hvor faren er ung, og John er dreng. Nu skal man som filmkritiker ikke anmelde film ud fra, hvad man godt kunne tænke sig, at en film handlede om, men det havde været mere interessant, hvis den unge ikkedemente far havde været anderledes end den demente.
Men faren som ung er sandelig også en skiderik, så kontrasten er ikkeeksisterende. Den 80-årige Lance Henriksen (nok mest kendt fra »Alien«-filmene) gør det fremragende som den senile gnavpot Willis, men karakteren er simpelthen så usympatisk, at man ikke rigtigt orker at engagere sig i hans skæbne.
Personligt, men ikke medrivende
Enhver, der har forældre i en vis alder, kan sætte sig ind i, hvor svært det må være, når man skal være den voksne over for ens egne forældre, og »Falling« har også enkelte stærke scener, men demens og alzheimer er behandlet langt mere interessant i film som »Jeg er stadig Alice« og danske »Nøgle Hus Spejl«.
Grundlæggende føles »Falling« ganske vist som et personligt projekt for Viggo Mortensen, men han formår ikke at overbevise andre om, hvorfor vi skulle interessere os for karaktererne.
»Falling«. Drama, 112 minutter. Instruktion og manus: Viggo Mortensen. Med: Viggo Mortensen, Lance Henriksen, Sverrir Gudnason m.fl. Premiere 5. november landet over
