Ny trend: Film om dødeligt syge teenagere. Men denne er bedre end de fleste

»Milla« er en både sjov og gribende lille film om store følelser, der tør lade helten være en idiot og heltinden en kvinde med kræft.

 

I den allerførste scene i den australske film »Milla« står skolepigen Milla og venter på toget. Og overvejer måske at springe ud foran det. Den tanke kan man i hvert fald godt få, men som så meget andet i filmen er det åbent for fortolkning.

Under alle omstændigheder når Milla ikke hverken at springe eller stige ombord på toget, fordi hun bliver puffet halvt omkuld af Moses, en 23-årig hjemløs narkoman og pusher med laset tøj og dårlige tatoveringer.

Der sker et eller andet mellem de to. En art forelskelse, der ikke virker specielt oplagt, men som man alligevel straks tror på, både fordi de to hovedrolleindehavere har masser af kemi og fordi forelskelser – også henne i virkeligheden – jo sjældent er rationelle og fornuftige.

Det vælter med film om syge teenagere. Men Eliza Scanlen, kendt fra »Little Women« og HBO-serien »Sharp Objects«, er fremragende i hovedrollen i »Milla«, der er bedre end mange andre i samme genre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angel Films.

Millas forældre er naturligt nok ikke voldsomt begejstrede, da hun slæber Moses med hjem, om ikke andet fordi han konstant rapser al receptpligtig medicin i huset. Men der er bare lige det, at Milla er alvorligt syg (af kræft, må vi formode, men det bliver heller aldrig udpenslet), og forældrene kan godt se, at Moses er et enligt lysspunkt i Millas ellers … dødsyge tilværelse, så de bliver nødt til at prøve at acceptere ham.

Alle følelser kommer i spil

Der er i løbet af de seneste år kommet så mange film om unge piger med dødelige sygdomme – »If I Stay«, »Alt eller intet«, »Midnight Sun«, »En flænge i himlen«, »Me and Earl and the Dying Girl« bare for at nævne nogle stykker – at sick-flicks nærmest er blevet en genre for sig.

»Filmen formår at være en romance med et mildt sagt umage par, en fortælling om hvordan dødelig sygdom påvirker en familie og et coming-of-age-drama.«


Men »Milla« hæver sig langt over gennemsnittet. Blandt andet fordi den på én og samme gang formår at være en romance med et mildt sagt umage par, en fortælling om hvordan dødelig sygdom påvirker en familie og et coming-of-age-drama. Det kan godt være, at Milla formentligt snart skal dø, men hun er stadig en teenager med hormoner rasende rundt i kroppen og på jagt efter et ståsted i tilværelsen.

Samtidig er filmen – det alvorlige emne til trods – faktisk ret sjov til tider, ikke mindst på grund af nogle herlige bifigurer som Millas pille-poppende mor, en excentrisk violinlærer og familiens nye nabo, den kæderygende, højgravide Toby, der har læst på nettet, at rygning ikke skader fostre, så længe man kun ryger hjemmerullede.

Fri for Hollywood-klicheer

»Milla« er befriende lidt Hollywood-agtig. Alle de klicheer, man kan forudse, bliver der styret udenom, og Moses forvandler sig ikke pludseligt til prinsen på den hvide hest.

Han er grundlæggende lidt af en røv, i momenter en charmerende idiot, men stadig en idiot. Og frem for alt tværer filmen ikke rundt i sygdom, men gør i stedet det egentlig banale budskab »lev livet, mens du har det« både vedkommende, medrivende og rørende.

»Milla«. Drama, 120 minutter. Instruktion: Shannon Murphy, Manus: Rita Kalnejais. Med: Eliza Scanlen, Toby Wallace, Ben Mendelsohn m.fl. Premiere 5. november landet over.