»Vi har nu det, jeg ville kalde en coronauniform, hvor vi, hvis vi skal se fine ud, når vi går til møde på computeren, er pæne til navlen«

Kan du huske de gamle dage – for nogle uger siden – hvor du tog pænt tøj på, når du skulle på arbejde? Det var før, man holdt virtuelle møder og så sine kollegaer i joggingtøj. Spørgsmålet er, hvad det betyder for vores opfattelse af hinanden. I hvert fald har vi ifølge en modeforsker fået et nyt begreb i vores sprog.

»Vi har nu det, jeg ville kalde en corona-uniform, hvor vi, hvis vi skal se fine ud, når vi går til møde på computeren, er pæne til navlen, og derfra går det lidt galt, for bukser med elastik er nu engang rare,« siger modeforsker. Gelpi José Manuel

Det gik hurtigt. Som om vi alle havde ventet på en anledning til at slippe paraderne og iføre os det tøj, der lå bagest i skabet. På de sociale medier ser man horder af folk, som lægger fotos op af dem selv i campinghabit, og deltager man i skypemøder, ser man nu pludselig sine kolleger i hyggesweatre og hullede T-shirts. Hvad foregår der?

»Normalt civiliserer vi os, før vi går ud ad døren og på arbejde. Den rutine er til en vis grad blevet afløst af det, man kan kalde en coronagarderobe,« siger Else Skjold, som er lektor i design og bæredygtighed på Kunstakademiets designskole.