Vi er alle forsøgskaniner i verdens største teknologiske eksperiment

Selv om de er eksperter i, hvordan vi gebærder os i den digitale verden, har de begge uforvarende oplevet, hvor let man kan komme galt afsted på nettet.

Vincent F. Hendricks, filosofiprofessor, oplevede noget, der nærmede sig en shitstorm, efter han havde skrevet et debatindlæg i Politiken.

»Det var en polemisk julehilsen under overskriften »Fucking julehilsen«, og den handlede blandt andet om vores måde at kommunikere på på nettet. Mængden af negative kommentarer, der gik på mig personligt, overraskede mig, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det gjorde ondt. Frygt, vrede og indignation er massivt smitsom,« siger Vincent F. Hendricks.

Camilla Mehlsen, cand.mag. og medie- og uddannelsesrådgiver, har to børn i skolealderen. Hun skrev en gang på ForældreIntra et svar til en far, som kritiserede en gruppe forældre for ikke at gøre nok for en anden mors søn.

»Han syntes selv, at han gjorde en masse, men mente, at vi andre ikke gjorde noget og var nogle speltmødre- og -fædre. Vi fik en sviner. Jeg svarede på klassens vegne. Jeg synes selv, at det var et fornuftigt og nuanceret svar og fik ros fra andre forældre. Senere har jeg tænkt, at jeg var for hurtig på tasterne. Jeg svinede ham ikke, men jeg satte ham alligevel lidt på plads foran de andre forældre. Jeg burde i stedet have ringet til ham. Heldigvis har jeg et fint forhold til ham i dag. Man skal bruge ForældreIntra til at informere. Ikke til at debattere. Følelser fungerer ikke i det forum,« siger Camilla Mehlsen.

Hvordan bliver vi digitalt dannede?

De beskæftiger sig begge to professionelt med vores adfærd på nettet, han som filosofiprofessor, hun som medie- og uddannelsesrådgiver samt foredragsholder, og sammen har de skrevet bogen, »Hvordan bliver vi digitalt dannede?« som udkom i torsdags.

Her giver de et bud på, hvordan vi på en god måde  kan omgås hinanden på nettet i en tid, hvor shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er en del af den digitale virkelighed.

»Hele den digitale udvikling er gået ekstremt hurtig. På godt ti år har vi fået smartphones og sociale medier, og det er først det seneste par år, vi er begyndt at kigge på skyggesiderne. Vi kan se massiv deling af nøgenbilleder, hævnporno, fake news og hate speech. Der er masser af eksempler på problemer, som både har med den enkeltes hverdag og den store samfunds-dagsorden at gøre. Derfor bliver vi nødt til at tage fat på begrebet digital dannelse,« siger Camilla Mehlsen.

Digital dannelse vedrører både fagprofessionelle, politikere og almindelige mennesker, børn og unge, siger de to forfattere.

»Vi vil gerne prøve at definere, hvad digital dannelse er og give et håndgribeligt bud på et dannelsesprojekt. Digital dannelse er mere end takt og tone. Det digitale er en ny tid. Vi forsøger at tage fat om nældens rod og sige, at det ikke kun handler om god opdragelse, men også om forståelse af den nye virkelighed. Vi vil gerne sikre individets myndighed, dvs. medborgerskab og selvbestemmelse, i en digital tidsalder,« siger Vincent Hendricks.

Begrebet handler både om almindelig hensyntagen, om forholdet mellem samfundet og tech-giganter som Facebook og Google og om en forståelse af, hvordan nettet fungerer. Man skal kende de store tech-virksomheders forretningsmodel. For sociale medier som Facebook og Twitter er vores adfærd på nettet, de hjemmesider vi besøger, et produkt, som de kan sælge videre til annoncører, ligesom den tid vi bruger på nettet har værdi.

»Der er massiv kamp om brugernes tid. Det er hele forretningsmodellen på de sociale medier. Man tager brugernes opmærksomhed og sælger deres data,« siger Vincent Hendricks.

Den overordnede færdselsregel på nettet er, skriver forfatterne, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Umbrella-sagen i Nordsjælland

Man skal også, skriver de to forfattere, kende til nettets socialpsykologi. Vi gør ting i takt. Opfører os som lemminger uden at tænke os om.

Tag f.eks.den såkaldte Umbrella-sag fra Nordsjælland, Danmarks største sag om sexkrænkelser. 1.004 personer, primært unge, blev sigtet for at dele en ulovlig sexvideo med en 15-årig pige.

»De sociale medier er blevet udbredt meget hurtigt, uden at vi har reflekteret over dem, og de har fået os til at opføre os lemminge-agtigt. Der opstår nogle normer, som vi ikke bryder os om: »Jeg har fået tilsendt en meget grænseoverskridende video, men der er nogle andre, som efterspørger den, det er sensationelt, og jeg vil gerne sende den videre.« Ude at tænke over, om det er OK, så har man sendt det videre. Vi skal forstå, at vi bliver påvirket, når vi er på nettet. Den forståelse har vi ikke haft. Vi har ladet os styre af teknologien og de sociale medier,« siger Camilla Mehlsen.

Socialpsykologien har fulgt os som mennesker altid. De faldgrupper, som vi kun kender alt for godt - lemmingeffekt, tilskuer-effekt og hoppe-med-på-vognen - har fået bedre vilkår i den digitale tidsalder, mener Vincent Hendricks

»Løsningen er ikke at sige, at man ikke må opføre sig som lemminger. Den faderlige pegefinger duer ikke. Fra forskningen ved vi, at mange af de uhensigtsmæssige socialpsykologiske mekanismer kan forebygges ved at oplyse folk om dem. Den viden er en del af den digitale dannelse. Vi opfører os som lemminger, fordi vi psykologisk er indrettet til det, men også fordi nettet stimulerer lemmingeeffekter, fordi der er penge i det,« siger Vincent Hendricks.

Vi er alle forsøgskaniner

Den nye digitale virkelighed med sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter er en af de største sociale forandringer i menneskets historie, og det er ikke kun de yngre generationer, som er udfordret.

»Vi er alle forsøgskaniner i verdens største teknologiske eksperiment - et liv med internettet, sociale medier og en megafon til et potentielt globalt publikum,« skriver forfatterne i bogen.

»Facebook er under 15 år gammelt, den første iPhone kom på markedet i 2007, og siden er udviklingen eksploderet. Særligt i Danmark har vi været ekstremt hurtige til at tage disse medier til os. Danske børn og unge er nogle af de mest digitale i verden. Vi ved endnu ikke, hvad konsekvenserne er af, at vi lader den ansigtsløse kommunikation på sociale medier overtage den fysiske kommunikation, hvor vi kan se hinanden i øjnene. Børn bruger mindre tid på at være fysisk sammen efter skoletid. Vi ved ikke, hvad konsekvenserne af dette socialpsykologiske eksperiment er,« siger Camilla Mehlsen.

De to forfattere udpeger den ansigtsløse kommunikation som en synder. På sociale medier kan vi ikke se hinanden i øjnene og aflæse hinandens kropssprog, sådan som vi kan, når vi sidder overfor hinanden.

»Den ansigtsløse kommunikation er med til at fremme grænseoverskridende adfærd, som er ved at blive det nye normale,« siger Vincent Hendricks.

Vi er begyndt at gøre modstand

Men måske er udviklingen ved at vende, siger Camilla Mehlsen. Hun peger på, at enhver forandring har tre typiske stadier: Først synes man, at det er latterligt, derefter modarbejder man det, og til sidst synes man, at udviklingen er indlysende.

»Det interessante med den digitale udvikling er, at det her er sket i omvendt rækkefølge. Vi var utroligt hurtigt til at tage de nye medier til os, selvfølgelig skulle man have en smartphone og en profil på Facebook. Det blev normen,« siger hun.

»I dag er vi begyndt at modarbejde den digitale udvikling. Vi begynder at få en bevidsthed om, at vi er produkter på nettet, og at tech-giganterne løber med vores opmærksomhed. Og så opstår der bevægelser som #deletefacebook og Time Well Spent, som kræver vores tid tilbage. Vi vil også komme til at se, at politikerne begynder at regulere tech-giganterne, for ellers går det ud over det enkelte menneske og vores demokrati. Vi kan godt sammenligne det med rygelovgivningen, eller da Coca Cola i gamle dage reklamerede for, at mødre skulle give deres babyer cola. l 2030 vil vi se tilbage på den første tid med smartphones og betegne vores ukritiske digitale adfærd som latterlig,« siger Camilla Mehlsen.