Verdens dyreste TV-serie er tilbage: At være kongelig er en sag for menneskerettighedsdomstolen

Tredje sæson af Netflix-serien »The Crown« om dronning Elizabeth II er fascinerende underholdning. Nu med Oscar-vinderen Olive Colman som den modne, mere menneskelige, men ikke mindre frysende ensomme majestæt.

 

De britiske medier taler med store bogstaver i overskrifterne i disse dage. Dronningens mellemste søn, prins Andrew, trådte i weekenden frem på BBC i et forsøg på at imødegå de mange rygter og alvorlige beskyldninger, der er rettet mod ham. En enigt fordømmende presse konkluderer, at prinsen klarede sig elendigt og på ingen måder lykkedes med at ryste kritikken af sit bekendtskab med den pædofilinanklagede, nu afdøde amerikanske millardær Jeffrey Epstein af sig.

Prinsen selv er nu også under direkte beskyldning for at have haft sex med en mindreårig amerikansk pige. Hoffet er, i følge kilder, bekymret.

Nej, det har aldrig været let af være medlem af det britiske kongehus. Og det har aldrig været let at være dronning Elizabeth, som selv i en alder af 93 år og på højden af sin personlige popularitet er vidne til endnu en skandale, som kan få hele Buckingham Palace og monarkiet til at ryste. I øvrigt samtidig med, at dronningens barnebarn, prins Harry, ligger i åben krig med de britiske tabloidmedier.

»En frysende ensom tilstand, som stadig understreges af regentens silhouet, der står og fryser med cardiganen over skuldrene mellem endeløse rader af fløjdøre i yppigt forgyldte sale. «


Midt i det hele får tredje sæson af Netflix-serien »The Crown« så premiere. Og serien, der følger hele dronningens vej fra purung prinsesesse til moden monark, er stadig formidabel, sladdervorn og formfuldendt pointeret underholdning.

Dels fordi den er en fremragende indføring i hele Storbritanniens moderne historie, som majestæten på den ene eller anden måde drages ind i. Dels fordi den naturligvis belyser den vanskelige balancegang, det er at være monark i et demokrati og med en offentlighed, der står parat til at slå ned på den mindste fejltagelse. Igen og igen cirklende om den lod, det er at bære kronen på sit hoved og hele nationens ve og vel på sine smalle skuldre.

Olivia Colman og Tobias Menzies er nye i rollerne som dronning Elizabeth og prins Philip. Det lykkes »The Crown« at skifte samtlige rollehavende ud uden problemer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix.

En evig kamp mellem skin og væren, mellem personlig lykke og pligt, mellem dronningen og kvinden. En frysende alenetilstand, som gang på gang understreges af regentens silhouet, der står og fryser med cardiganen over skuldrene mellem endeløse rader af fløjdøre i yppigt forgyldte sale. Ensom majestæt! Levende begravet i et prægtigt mausolæum – verdens dyreste TV-serie er i det hele taget stadig et visuelt pragtorgie, der vækker skiftende tider til live.

Glædesløs fernis

Oscarvinderen Olivia Colman har overtaget rollen som dronningen, som vi nu møder i 1964. Anti-monarkisten og Labour-lederen Harold Wilson, under mistanke for at være KGB-spion, er på vej ind i Downing Street 10. Den kolde krig er i det hele taget på frysepunktet, ja træger helt ind bag slottets mure.

Mens forgængeren Claire Foys lille hårde ansigt udstrålende iskold, fattet determinisme og fjernhed i blikket, er Colmans tilgang til Elizabeth en anden. Hendes let konede dronning og mater familias er faldet mere på plads i rollen. Blikket er mere følsomt, en vis mildhed hviler over hende. Hun smiler ovenikøbet indimellem. Hun har forligt sig med sin tunge skæbne.Men replikken er stadig hvas og ryggen rank, og Olivia Colman forlener rollen med en lidt glædesløs fernis, en depressiv utilfredshed under det hele, der nok skal slå ud, efterhånden som serien skrider frem og kriserne  – både nationens og familiens -– skal håndteres i et stadig mere splittet kongerige, der betragtes fra vinduerne på det høje slot.

Helena Bonham Carter er forrygende som den utilfredse og utilpassede prinsesse Margaret, der har svært ved at undertrykke sig selv i rollen som royal lillesøster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix.

Der er i det hele taget nye skuespillere på alle poster, men overgangen fungerer sømløst. Tobias Menzies har for eksempel knivskarpt afluret den excentrisk afstumpede prins Philip, og Helena Bonham Carter er en fest som partypigen prinsesse Margaret, tynget helt i knæ af livslede i et skrantende ægteskab, men stadig dronningens både lidt for livsglade og utilpassede yngre skandalesøster, hvis krav om en plads i rampelyset udfordrer den principfaste, lagt mere glansløse og fantasiforladte Elizabeth.

Nej, det har aldrig været let af være dronning Elizabeth. Hendes lange liv har været en forgyldt række af anni horribiles. Skal man tro den endeløst fascinerende og begavet konstruerede »The Crown«, pendulerende mellem hård kritik af  institutionen og medlidenhed med dens udøvere, er det at være kongelig omtrent en sag for menneskerettighedsdomstolen.

Netflix. Alle sæsonens ti afsnit er tilgængelige.

Kostumer og kulisser er pragtfulde og præcise i »The Crown«, der vækker det ene tidsbillede efter det andet til live. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix Des Willie.