Filmen »Silvio og de andre« (originale titel »Loro«) af mesterinstruktør Paolo Sorrentino er en kolossal og visuel tour de force om et af Europas sidste fabeldyr, Italiens enfant terrible, Silvio Berlusconi.
Sorrentino har før beskæftiget sig med det kronisk betændte emne, italiensk politik. Senest i den fremragende »Il Divo« fra 2008, om den mest magtfulde politiker i efterkrigstiden Italien, Giulio Andreotti. »Il Divo« kan ses som et tilløb til »Silvio og de andre« (der misvisende lyder lidt som titlen på en filmatisering af en Bjerne Reuter bog!), men modsat »Il Divo«, som foregik on location i magtens korridorer og Palazzos, møder vi i »Silvio« en general uden hær. Som en anden detroniseret pseudo-Napoleon på Skt. Helena residerer Berlusconi i et vadested mellem magtpositioner. I buen retiro – hans selvvalgte eksil på sit luksusresort på Sardininen, der bl.a rummer en fjernstyret vulkan – orkestrerer han sin genkomst til magten.
