Karen Blixen Museum var ikke med på regeringens finanslovsudspil, og nu frygter museet samme langsomme død som et Jensens Bøfhus på Indre Østerbro (»både billigt, klimaskadeligt og jysk? Gys! Må jeg bede om et glas orangevin mere?«).
Og det er den radikale Martin Lidegaard altså rigtig ked af.
Derfor deltog han i et støttearrangement foran Blixens Rungstedlund, hvor der blev serveret græskarsuppe og pandekager tilberedt af Adam Price himself til de fremmødte Blixen-, Price- og Lidegaard-fans.
Men et gammelt interview viser, at det nok kommer til at kræve nogle hektoliter flødelegeret græskarsuppe at få Mette Frederiksen til at sluge en ny bevilling til Karen Blixens Rungstedlund.
Det vidste Lidegaard formentlig ikke, da han spøgte med en fremmødt journalist i Rungsted:
»Hvem ved, om det bliver et ultimativt krav i de afgørende forhandlinger (efter valget, red.)! Jeg vil ikke udelukke det,« sagde Martin Lidegaard med et grin.
Med et sådan ultimativt krav kan De Radikale formentlig få endnu sværere ved at komme med i en kommende regering, end de allerede har.
Og det sidste, de har brug for, er da at spænde ben for sig selv. Igen.
Så hermed lidt gratis hjælp fra indeværende signatur:
Mette Frederiksen har det vist svært med Karen Blixen. For 20 år siden, da hun som nyslået kulturordfører blev interviewet i Kristeligt Dagblad, kunne hun i hvert fald direkte ikke lide hende.
»Hende kan jeg ikke fordrage«
I interviewet blev den dengang 24-årige Mette Frederiksen nemlig spurgt om, hvilken litteratur hun kunne lide.
Mette Frederiksen nævnte her den polske forfatter Ryszard Kapuściński, der skrev »Ibenholt - afrikanske rejser« – et i øvrigt ret vildt kulturelt namedrop sammenlignet med den senere socialdemokratiske kulturminister Joy Mogensens Absolute Music-smag, men lad nu det ligge.
For Mette Frederiksen havde jo nævnt noget litteratur om Afrika, og dér bør enhver dansk kulturjournalist med respekt for sig selv selvfølgelig spørge til Karen Blixen.
Kristeligt Dagblads skribent skrev da også lidt 00er-kækt, at det »ligesom derfor var nærliggende at spørge«, hvordan Mette Frederiksen havde det med Karen Blixen.
Når man læser svaret, virker det indlysende, hvorfor der ikke er fundet penge til Blixens nordsjællandske museum, og hvorfor Lidegaard nok ikke skal gøre sin spøg til virkelighed, hvis han vil være minister i en regering ledet af Mette Frederiksen.
»Hende kan jeg ikke fordrage, især ikke den ekstreme livsstil hun beskriver,« lød svaret fra Mette Frederiksen, som i øvrigt mente, at »ærlighed og troværdighed« var synonymer for en god bog, står der.
En statsministers rundede kanter
»»Når momsen driller: En middelmådig revisors bekendelser« var en kedelig bog, fuldstændig uden overraskelser, men hold da op, hvor var den ærlig og troværdig, så den vil jeg gerne læse igen,« sagde ingen nogensinde, ud over åbenbart Mette Frederiksen.
Siden har Mette Frederiksen dog i programmet »Skønlitteratur« på P1 tidligere i år modereret sin holdning til Blixen en anelse.
Her spurgte værten, Nanna Mogensen, til netop det omtalte citat fra Kristeligt Dagblad. Mette Frederiksen svarede, at det citat kunne hun ikke huske, og at Karen Blixen vel også har visse kvaliteter, trods sit lidt anderledes syn på Afrika.
»Jeg ville nok ikke udtrykke mig så skarpt (i dag, red.). Men det gør jeg jo sjældent,« sagde Mette Frederiksen.
Under alle omstændigheder må Martin Lidegaard for en sikkerheds skyld hellere spille på en anden skønlitterær hest, hvis han skal komme Mette Frederiksen og en ministerpost nærmere.
Jeg har hørt gode ting om Ryszard Kapuściński. Hans skriverier skulle være både ærlige og troværdige.
