Usædvanligt tværpolitisk initiativ skal sikre danskernes adgang til troværdige oplysninger

Alex Ahrendtsen (DF), Mogens Jensen (S) og Bertel Haarder (V) er gået sammen for at sikre, at den omfattende viden i store, danske opslagsværker bliver ført ajour og vedligeholdt i en ny national vidensportal.

Den Store Danske Encyklopædi. Leksika. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Med et usædvanligt tværpolitisk initiativ foreslår Alex Ahrendtsen (DF), Bertel Haarder (V) og Mogens Jensen (S) i en kronik i Berlingske, at der etableres en vidensportal, som skal samle en lang række af de opslagsværker, som er resultatet af videnskabelig forskning og vidensindsamling, men som ikke bliver ajourført. Det gælder store og omfattende værker som Den Store Danske Encyklopædi, Trap Danmark, Dansk Biografisk Leksikon, Danske Kirker, Weilbachs Kunstnerleksikon, Historien om Danmark, Danmark på film, Den Danske Ordbog, Ordbog over det Danske Sprog, Blå Bog og Danmark og Kolonierne.

Planen er, at den nye vidensportal skal have en redaktionel stab, der arbejder på at aktualisere den eksisterende viden. Ifølge de tre politikere er en sådan platform nødvendig i et velfungerende demokrati, hvor borgerne skal have adgang til troværdige oplysninger og viden. Debatten om fake news lurer i baggrunden.

Alex Ahrendtsen fortæller til Berlingske, at initiativet er kommet fra Gyldendal og C.E.C. Gads Fond, og at politikerne syntes godt om ideen. Det er en slags gave, siger Alex Ahrendtsen, fra disse forlag og fonde til staten:

»Der er opbygget en stor base af viden af disse forlag og fonde, der har brugt både private og offentlige midler til arbejdet. Med gaven forpligter staten sig til at vedligeholde og ajourføre denne viden. Mit forslag er, at universiteterne får ansvaret for projektet og betaler for det gennem midler fra finansloven.«

Alex Ahrendtsen vil gå til finanslovsforhandlingerne og bede om en sum på ca. 25 millioner om året til projektet, og planen er at placere redaktionsarbejdet på universiteterne, og at forlagene også skal være en del af projektet. De tre politikere har endnu ikke forelagt sagen for kulturminister Mette Bock (LA), men vil gøre det meget snart.

Saglig faktabaseret viden

Det er de tre politikeres håb, at ubesværet adgang til saglig og korrekt viden kan slå bro over politiske og værdimæssige uenigheder, løse udfordringer, skabe sammenhænge og en oplevelse af fælles ståsted. Altså skabe et samlet Danmark, så at sige.

Det har for de tre politikere været vigtigt, at den unge generation sikres adgang til aktuelle og seriøse informationer, og at de ikke må ty til tilfældige og tendentiøse oplysninger på nettet. Som de skriver i kronikken:

»Enhver kan ved selvsyn se problemet, hvis man på nettet søger på omdiskuterede emner inden for alt fra religion og kultur til politik og værdispørgsmål. Det stiller krav til den enkeltes kritiske sans. Derfor har vi en bunden opgave i at sikre, at vores unge mennesker lærer at forholde sig kritisk til den information, de finder på nettet.«

Mogens Jensen uddyber:

»Den viden, vi ønsker at samle, er faktabaseret information, som skal bidrage til at sikre, at danskerne har et sted, hvor man kan hente seriøs og lødig information, så man kan imødegå falske nyheder og forkert information. Disse faktabaserede værker bliver ikke ajourført nu, så det er meget vigtigt, at vi træder ind i sagen.«

Kan man frygte, at det bliver et slags statsligt informationsbureau med pæne friserede meninger og oplysninger?

»Det tror jeg ikke, for det faglige arbejde vil jo ikke ligge i statsligt regi, men blive lagt ud i privat regi, og redaktionen skal jo ikke sidde i Finansministeriet eller Kulturministeriet.«

Det lyder godt, når du siger faktabaserede informationer, men den slags eksisterer jo ikke. Vi så i 2000, da Nationalencyklopædien udkom, at det skabte en voldsom debat om værkets milde behandling af kommunismen?

»Jo, men det meste i f.eks. Blå Bog, Trap Danmark og Den Danske Ordbog er jo ikke holdningsbaseret. Og jo, Encyklopædien har da holdninger, ligesom vi lige nu har en debat om Nationalmuseet. Men sådan er det jo, og så må man jo tage en offentlig debat om, hvorvidt informationerne er lødige og ikke tendentiøse. Det afgørende er, at det store vidensgrundlag fortsat ajourføres og stilles til rådighed for danskerne.«

Filosof og kommentator ved Berlingske Eva Selsing er dog bekymret:

»Det er jo i udgangspunktet sympatisk at ville samle og tilgængeliggøre viden, men der er en stor risiko for, at det bliver endnu et redskab til at tæmme og beholde magt over informationsstrømmen. Skal det ikke blot være middel til at udgrænse andre perspektiver end det etablerede, vil det kræve en særligt stor opmærksomhed på at tage andre perspektiver ind.«

Initiativtagerne siger, at en redaktionsstab vil sørge for lødigheden og værdineutraliteten.

»Jo, det lyder godt, men hvem skal sikre dét? Men hvis vi for eksempel kan se frem til nøgterne fremlægninger af tal på indvandrervold, om antal voldtægter begået af udlændinge i Danmark og Europa og den slags, vil det da være et skridt i den rigtige retning. Men jeg er skeptisk – og det tror jeg, at alle os, der er tilhængere af ikke-censureret eller ikke-statskontrolleret videnstilegnelse bør være.«

Armslængde er vigtig

Alex Ahrendtsen er ikke bekymret for, at vidensportalen skal blive styret af staten:

»Hvis universiteterne skal udføre arbejdet, så får vi en armslængde til det redaktionelle arbejde.«

Du er ikke bekymret for, at den politiske slagside, der viste sig ved Nationalencyklopædien, hvor universiteterne også leverede den redaktionelle arbejdskraft, skal vise sig igen, for det ideologiske slagsmål på universiteterne er skarpere end nogensinde?

»Nej, jeg er ikke specielt bekymret, for selvfølgelig er der tendens og slagside, men det sker åbent, og alle kan kommentere det, og fejl og misforståelser kan derefter rettes. Så jeg er sikker på, at en nogenlunde neutral forskningsbaseret viden skrevet på et sprog, som alle kan forstå, kan sikres. Der skal være en uafhængig redaktion, som universiteterne skal nedsætte, og dermed sikres lødigheden og sagligheden.«