Unge spiller computer sammen med andre – eller gør de?: »Det er her den helt store konflikt mellem generationerne ligger«

74 procent af børn og unge mellem 16-34 år har spillet digitale spil sammen med andre inden for de seneste tre måneder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det udfordrer fordommene om, at børn bliver isolerede af at spille computer. Eksperter peger på generationskløft som det største problem i opfattelsen af, hvad det vil sige at være sammen.

billede
74 procent af unge mellem 16 og 34 år siger i en undersøgelse om digitale spillevaner, at de har spillet  sammen med andre inden for de seneste tre måneder. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Nye tal fra Danmarks Statistik viser spillevaner hos personer, der har spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder. Her siger 74 procent af de adspurgte børn og unge mellem 16 og 34 år, at de har spillet digitale spil sammen med andre inden for de seneste tre måneder. Undersøgelsen er anden del af udgivelsen Kulturvaner i Danmark.

Tallene gør op med en fordom, der typisk kan ligge hos den ældre generation om, at computerspil er isolerende for børn og unge.

Rune Kristian Lundedal Nielsen

»Det er her den helt store konflikt mellem generationerne ligger. Forældrene synes, at man er alene, hvis man sidder på sit værelse alene og snakker sammen med nogle over Skype eller en anden form for software, og mange af de unge, der spiller, føler, at netop det er at være sammen med andre. De oplever det som samvær.«


Rune Kristian Lundedal Nielsen er psykolog og spilforsker på IT-Universitetet i København. Ifølge ham giver tallene god mening.

»Det undrer mig slet ikke, at gaming er så socialt,« siger han.

»Noget af det, der virkelig karakteriserer computerspil, er, at de i højere grad går hen mod at være sociale fænomener. Der er selvfølgelig stadigvæk mange, der kan lide et computerspil på samme måde, som man nyder en bog på en efterårsdag helt alene. Det er især blandt drenge, at det er den måde, man er socialt sammen på. Det er det, man gør. Lidt som hvis man dyrkede en eller anden form for sport eller tog på fisketur,« forklarer Rune Kristian Lundedal Nielsen

Kan man sige, at disse tal gør op med fordomme, som nogle i den ældre generation kan have om, at de unge bliver isolerede af at sidde og spille computer?

»Ja. Der er jo også mange, der tager deres online venskaber med ud i virkeligheden og så finder ud af, at nu har jeg faktisk spillet computer med de her mennesker i nogle år, og nu kunne det faktisk være hyggeligt at ses i virkeligheden. Der er mange, der beskriver, at de bliver ved med at spille det spil, de spiller - ikke så meget, fordi de bliver ved med at være vilde med spillet, men fordi det er der, de har deres vennegruppe,« siger Rune Kristian Lundedal Nielsen.

Grænserne blandt unge er flydende

Et væsentligt aspekt i synet på gaming og socialt samvær er selve fortolkningen af, hvad det vil sige at være sammen med andre. Grænserne er meget tydelige blandt den ældre generation, mens den er mere flydende blandt de unge, der færdes hjemmevant i den digitale verden.

»Det er her, den helt store konflikt mellem generationerne ligger. Forældrene synes, at man er alene, hvis man sidder på sit værelse alene og snakker med nogle over Skype eller en anden form for software, og mange af de unge, der spiller, føler, at netop det er at være sammen med andre. De oplever det som samvær. Det gør de også, selv hvis det primært foregår over chat,« siger Rune Kristian Lundedal Nielsen.

Er det en positiv udvikling, at 74 procent af de unge spiller sammen med andre?

»Jeg synes, det er positivt, men jeg har heller ikke lyst til at udskamme dem, som godt kan lide at spille et spil alene. Jeg har ikke lyst til at sige, at det kun er godt, når man er sammen med andre. Men personligt, hvis det var mine egne børn, der brugte mange timer om dagen, ville jeg blive glad, hvis de gjorde det sammen med andre.«

Det er ikke længere den ensomme nørd

Stine Liv Johansen er formand for Medierådet for Børn og Unge, der har fokus på børns digitale dannelse og vaner. For hende kommer tallene ikke som en overraskelse. Det vigtigste for hende er at se samværet og fortolkningen af netop det. Hun er enig med Rune Kristian Lundedal Nielsen i, at grænserne for samvær er mere flydende i dag.

»De 16-34-årige er jo ikke børn. Det er netop dem, der er vokset op med computere, der har det som en del af deres hverdagsliv. Det her giver et konkret billede af, at man kan være sammen på mange forskellige måder. Det vigtige for mig at se er, hvordan det opleves af dem, der spiller. Og hvis de har svaret, at de spiller med andre, så er det det, de gør,« siger hun.

Stine Liv Johansen understreger, at computerspil er helt normalt, og at rigtigt, rigtigt mange spiller computer. Hun mener, at vi skal bevæge os væk fra det stereotype billede af den ensomme nørd, der sidder alene på værelset.

»Det er helt almindeligt og udbredt i alle befolkningsgrupper. At spille computerspil er der intet odiøst i. Jeg ville da være mere bekymret for gamle damer som mig selv, der spiller candy crush, hvis det endelig er. Det er jo ikke hverken særligt udfordrende eller socialt, sådan som de her multiplayerspil er. Det er ikke noget, man bare lige gør, det er noget, man øver sig på,« siger Stine Liv Johansen.