Underviser fyret i USA: Ville ikke sige »han« om en transkønnet
På grund af sin religiøse overbevisning nægtede en fransklærer i Virginia at referere med mandlige pronominer til en transkønnet studerende, selv om den studerende udtrykkeligt havde bedt om det. Nu er læreren fyret.
All Gender Toilet: I 2018 indførte CBS kønsneutrale toiletter, som CBS-professor Alex Klinge tog initiativ til. Dermed er det ikke længere kun damer og herrer, men alle køn, der er symboliseret på skiltene. Sofie Mathiassen
Sidste sommer skiftede en studerende på West Point High School i Virginia køn fra pige til dreng. Den studerende bad herefter sin fransklærer om at referere til sig med de personlige stedord »han, ham og hans.« Men det ville fransklæreren, Peter Vlaming, ikke adlyde. Derfor blev han ved med at omtale eleven som pige, beretter Washington Post.
Årsagen var fransklærerens religiøse overbevisning. Han havde ellers lovet kun at omtale den studerende ved navn og altså undgå at bruge personlige pronominer. Han fik stillet et ultimatum af skolens ledelse: Brug den studerendes rette pronominer, eller du kan se frem til en disciplinærsag.
Jeg kan ikke tænke på en værre måde at behandle et barn på, end hvad der skete.
Rektor på West Point High School, Jonathan Hochman
Få måneder senere skulle eleverne bruge virtual reality-briller som en del af undervisningen. Den pågældende elev så ud til at være på kollisionskurs med en væg, hvilket fik underviseren til at sige til en anden studerende: »Lad hende ikke ramme væggen.«
Det fik eleven til at trække sig fra Vlamings undervisning, men det var også det sidste strå for skolens ledelse, der suspenderede fransklæreren for ulydighed. Senere fyrede skolens bestyrelse ham, fordi han ignorerede de ordrer, han havde fået.
Føler sig ikke respekteret
Det er ikke første gang, lærere på amerikanske skoler er blevet irettesat af samme årsager. En matematiklærer i Florida fik en reprimande for en lignende sag, mens en lærer i Ohio har lagt sag an mod en skole, fordi den krævede, at han skulle omtale en transkønnet studerende som pige.
Denne diskrimination fører til skabelsen af et fjendtligt læringsmiljø.
Laura Abel, West Point High School
Peter Vlaming har nu sagsøgt skoleledelsen i distriktet for bl.a. at knægte hans ytringsfrihed og for at have forhindret ham i at udøve sin religion. »Vlamings samvittighed og hans religiøse praksis forhindrer ham i at lyve bevidst, og han mener oprigtigt, at man lyver, hvis man refererer til en kvinde som til en mand ved at bruge et mandligt pronomen,« lyder det i sagsanlægget.
Fra skolen lyder det, at man ikke har gjort noget galt og »kraftigt vil forsvare sig«, mod Vlamings anklager.
»Jeg kan ikke tænke på en værre måde at behandle et barn på, end hvad der skete,« sagde skolens rektor, Jonathan Hochman, på et bestyrelsesmøde, ifølge nyhedsbureauet AP.
Samme holdning har Laura Abel, der arbejder på skolen.
»Denne diskrimination fører til skabelsen af et fjendtligt læringsmiljø,« siger hun til The Richmond Times-Dispatch.
Del:
Andre læser også
Debatinterview
Københavns Universitet sendte råd om korrekt sprogbrug til sine undervisere: »Transkønnethed er jo overalt i samfundet«
Indland
Nye tider på KU: Undgå »kønnede betegnelser såsom: damer/piger eller gutter/drenge«
Kultur
Legetøjsgigant lancerer kønsneutral dukke: »Alle børn – uanset køn – kan lære noget af at lege med dukker«