Når jeg stikker næsen ned i et glas chablis, får jeg uvægerligt lyst til en rejemad - gerne en af dem med lækre, friskpillede fjordrejer. Forklaringen er, at chablis i sig selv dufter af rejeskaller, hvilket igen skyldes, at jordbunden, hvor druerne vokser, er fuld af gamle aflejringer af bittesmå skaldyr, som lader sig se med det blotte øje.
Man kan selvfølig også drikke chablis til alle mulige andre skaldyr, østers f.eks. Eller blåmuslinger. Og det gode ved chablis er, at priserne endnu ikke er stukket helt så meget af som i det »rigtige« Bourgogne dvs. Côte d’ôr, hvor man finder bl.a. Meursault og Puligny-Montrachet.
Del:
