Da jeg sådan rigtig begyndte at interessere mig for vin i starten af 90erne, var Priorat det nye shit. Ja faktisk det mest kultagtige, man overhovedet kunne forestille sig. Flere af Spaniens bedste vinmagere med Alvaro Palacios i spidsen havde fundet nogle marker med ekstremt gamle vinstokke i området, og deres intention var klar. At lave vin, som kunne måle sig med stjernen over dem alle, Vega Sicilia.
Alvaro var på det tidspunkt netop hjemvendt fra Bordeaux, hvor han både havde studeret ønologi og arbejdet på topslottet Château Petrus. Med et trylleslag introducerede han og hans venner en ny stil i området: hårdtpumpede og opkoncentrerede sataner bøffet op med masser af spritnye egefade fremfor tunge og halvoxiderede vine uden nerve. De nye stjerner med vinen L'ermita i spidsen blev det nye sort.
