I takt med meldingerne om nye mutationer spreder der sig også en begyndende fornemmelse af, at vi måske næppe får bugt med den virus, der har ændret alles vilkår. I stedet for konstant at krybe i skjul ved at lukke hele samfundet ned med de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, det medfører, taler flere eksperter i Berlingske om, at vi må vælge mindre indgribende forholdsregler og dybest set lære at leve med virus som en del af vores hverdag.

Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet, forsker i befolkningens adfærd og holdningerne under coronapandemien, og han mener, det er vigtigt, at vi begynder på den svære snak om, hvad der skal ske, hvis virkeligheden ikke lever op til den udbredte forventning om, at det hele er overstået til sommer.

»Vi bliver nødt til at tage hul på snakken om det lange perspektiv,« siger han.

Det er den snak, som blandt andre Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og medlem af regeringens såkaldte referencegruppe, indledte i Berlingske torsdag med ordene:

»Én ting er at lukke ned, mens vi venter på, at det slutter lige om lidt med vaccinerne. Det er en helt anden sag, når vi går ind i et langt stræk, hvor nye varianter måske overvinder immuniteten igen og igen.«

Erstatter en bekymring med en anden

Michael Bang Petersen er enig i, at hver nedlukning vil ramme hårdere og hårdere psykisk og økonomisk. Men problemet er, at bekymringen for økonomien og sundheden vil blive erstattet af en anden bekymring i et permanent åbent samfund.

»Lige nu er der meget bekymring omkring økonomi og mentale omkostninger ved nedlukningen. Men vi ved, at en anden af de kilder, der er til bekymring i befolkningen, er selve smitten. Selvom vi fjerner muligheden for nedlukning fra redskabskassen, vil vi stadig skulle leve under et psykisk pres, der så handler om bekymringen for at blive smittet,« siger Michael Bang Petersen og understreger:

»De psykiske udfordringer ved at leve under en pandemi bliver ikke løst ved at fjerne nedlukning fra redskabskassen. Det betyder bare, at udfordringerne vil blive noget andet.«

Professor i psykologi Svend Brinkmann har også tidligere rådet til, at vi begynder at forberede os på en virkelighed, der er værre end vores forhåbninger, for at komme bedre gennem epidemien.

»Vi har haft en forestilling om, at vi med moderne videnskab og teknologi kan kontrollere alting, og der har vi nok glemt vores grundlæggende eksistentielle sårbarhed, som menneskeheden jo altid har skullet leve med,« sagde Svend Brinkmann til Berlingske i januar.

Vidt forskellige vilkår

Michael Bang Petersens tal viser, at et mindretal på 30 procent af befolkningen mener, at regeringen går for langt i sine restriktioner. Det gælder især borgerlige vælgere og viser også de vidt forskellige betingelser, som nedlukningerne stiller os i, afhængigt af om vi er i den offentlige eller private sektor. Blandt andet derfor vil ethvert initiativ skabe splittelse.

»Dels skaber de forskellige vilkår splittelse, uanset hvad man gør, for der er også mange, der er bange for et genåbnet samfund. Dels har vi forskellige psykologiske træk, der gør, at nogle går ud og lever livet, mens andre forbliver varsomme. Undersøgelser fra USA viser, at der ikke er forskel på økonomien i de stater, der lukker ned, og de, der ikke gør, for folk går ikke på for eksempel restaurant, når smitten stiger. Til gengæld vil vi igen skulle ud i forhandlinger med hinanden om, hvordan vi er sammen, fordi vi skal tilpasse forskellige normsæt og opfattelser af virus, og det kan også skabe splid,« siger Michael Bang Petersen.

Historiker og ph.d. Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, som er medforfatter til en bog om 10.000 års epidemihistorie, fortæller i anden artikel til Berlingske, at forskellige befolkningsgrupper også reagerede forskelligt på pesten i 1300-tallet:

»Dem med færre ressourcer gav hurtigere op. De nåede til et punkt, hvor de mistede troen på, at situationen ville ændre sig synderligt, og så kunne de lige så godt få noget ud af livet. Så holdt de sexorgier, drak alkohol og plyndrede – alle normer forsvandt.«

Det eneste, Michael Bang Petersen for alvor er sikker på vil ske, er, at vores forskellige økonomiske vilkår, psykiske reaktioner og konsekvenser ved at blive ramt af sygdommen vil øge splittelsen i samfundet.

»En krise af denne art, der er så lang og indgribende, vil automatisk skabe splittelse. Der er så store forskelle i, hvordan vi bliver ramt af henholdsvis nedlukning og sygdom, at det vil være en kilde til splittelse, uanset hvad man gør,« siger han.