Aldrig før i epidemiernes historie har en nedlukning varet længere: »Det er et kæmpe sundhedseksperiment«

Mindre motion og mere isolation under coronakrisen kan få store konsekvenser for den fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. Derfor kræver nedlukningens afledte effekter opmærksomhed, for coronavirussen forsvinder højst sandsynligt ikke rundt om hjørnet.

Mange danskere har mistet hverdagsmotionen. For at undgå en stigning i livsstilssygdomme må man kompensere for den tabte fysiske aktivitet, siger klinisk professor Bente Klarlund. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Aldrig før i epidemiernes historie har befolkninger været udsat for så lange perioder med nedlukninger som under coronakrisen. Derfor er det også svært at se ind i spåkuglen og forudse, hvor store afledte konsekvenser krisen vil have for den mentale sundhed og for livsstilssygdomme.

Men det er en problematik, som i stigende grad er begyndt at melde sig. Og flere markante sundhedseksperter har i Berlingske derfor råbt højt om, at tiden nu er inde til, at man må tage fat på konsekvenserne af coronakrisens jerngreb om samfundet og livet. Eksperterne siger blandt andet, at vi endnu ikke har kendskab til, »hvor store de langsigtede konsekvenser bliver af nedlukningen«, og de forudser store problemer med psykiske lidelser og livsstilssygdomme.