Tyndt og larmende, til gengæld varer filmen alt for længe

Skyder man vildt i mange retninger, rammer man sjældent plet. Den seneste udgave af historien om manden, der tog fra de rige og gav til de fattige, stritter i så mange retninger, at det er svært at holde af den - eller at hade den fuldstændigt.

Robin er en ung livsglad og rig knøs, der helst vil snave sin kæreste Marian i bund dagen lang på sit gods Fold sammen
Læs mere
Foto: Attila Szvacsek
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er kun otte år siden, at Ridley Scott slap Russell Crowe løs i Sherwood-skoven, men tiden er åbenbart moden til en nyere og mere hip Hood. Ræsonnementet må være, at teenagere ikke kender de »gamle« film og skal have deres egen udgave. Eller noget.

Robin er en ung livsglad og rig knøs, der helst vil snave sin kæreste Marian i bund dagen lang på sit gods, men må afsted, da han bliver tvangsudskrevet til korstogstjeneste af sheriffen. I Jerusalem kæmpes mod ninja-agtige assasiner, der sender en pileregn over Robins deling ved hjælp af »maskin-armbrøster«. Skulle en historisk interesseret læser hér indvende i sit stille sind, at det lyder søgt, så har vedkommende helt ret.
Er man helt med på, at filmen i ét og alt består af en tredjedel historisk korrekte detaljer, en tredjedel nutidighed og en tredjedel futurisme, ofte i en lidt uskøn blanding, så er man muligvis relativt godt underholdt.

Det er tyndt og larmende, til gengæld varer filmen alt for længe.

Historien er spidsvinklet og fortælles i et så opkørt tempo, at den flade fornemmelse, der undervejs kan indfinde sig, hurtigt jages på flugt. Tæer krummes sammen i skoene, mens latteren (både den frivillige og ufrivillige) presser sig på.

Selvfølgelig er Lille John maurer, selvom det er et greb, der blev skabt til 80er-serien »Robin af Sherwood«, men nu er det sådan. Her reduceres John (Jamie Foxx) til en slags kick-ass Jesper Fårekylling, der konstant fortæller Robin (Taron Egerton), hvordan han skal vinde revolutionen. Loxley er nuttet og retskaffen, men åbenbart dummere end snot. Gudskelov er han også lærenem, ellers var de stakkels beboere i Nottingham ilde stedt. Og de har det slemt nok i forvejen; skyhøje skatter skrives ud for at finansiere krig i fjerne lande, fjenden står klar til at oversvømme England og så videre.

»Det er tyndt og larmende, til gengæld varer filmen alt for længe.«


Skurkene går i jakkesæt, naturligvis, og sheriffen af Nottingham er lige så ond, som han er kold. Ben Mendelsohn er som altid eminent som grå, glat og grisk mellemledertype, der her udstyres med en ansats til baggrundshistorie. At han ligner den britiske politiker Nigel Farage og udråber sig selv til folkets stemme, er næppe tilfældigt. Men selve figuren er simpelthen for uhyrlig og bliver derved latterlig. Hvor Alan Rickman ville skære hjerter ud med en ske, vil denne sherif koge »The Hood« i hans eget pis. Citat slut. Da den egentlige skurk træder frem, er der endelig noget til de voksne. Ikke i figuren, men det er en casting, der giver mening. Mere skal ikke afsløres her.

Rollerne er såmænd udmærket besat og spillet, men alle ser ud, som om de ville ønske, at de var med i en bedre film. En film, der enten gik dybere, var mere steam-punk eller bare skruede helt op for charmen og det respektløse.

»Robin Hood« fungerer i glimt, men heller ikke ret meget mere.

»Robin Hood«. Instruktør: Otto Bathurst Skuespillere: Taron Egerton, Jamie Foxx, Ben Mendelsohn, Eve Hewson, Jamie Dornan, Tim Minchin m.fl.
Premiere over hele landet

... Men posituren, hvor Robin Hood er ved at skyde seeren ned er næsten lige så gammel som idéen om at lave film om den mytologiske tyv. Her ses Errol Flynn i filmen The Adventures of Robin Hood fra 1938. Filmen var en stor kritiker- og publikumssucces. Fold sammen
Læs mere

Der har været dusinvis af dramatiseringer af historien om Robin Hood - både som film og tv-serier. Her ses Kevin Costner i Robin Hood: Prince of Thieves fra 1991. Morgan Freeman spillede araberen Azeem og Bryam Adams skrev titelsangen (der blev nomineret til en Oscar). Fold sammen
Læs mere
Foto: (c) SNAP Photo Library / Ritzau Scanpix.

Satireinstruktøren Mel Brooks indspillede i 1993 en parodi på Kevin Costner-filmen fra 1991. Filmen hed Robin Hood: Men in Tights og gjorde blandt andet grin med det faktum at amerikaneren Kevin Costner havde svært ved at fastholde en overbevisende britisk accent. Fold sammen
Læs mere

I Robin Hood fra 2010 spiller Russell Crowe den gæve fredløse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kerry Brown / Ritzau Scanpix.

Det nyeste skud på stammen af Robin Hood film er Robin Hood fra i år. Berlingske har anmeldt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Larry Horricks.