TV 2s håndtering af Gaardbo undrer eksperter: »TV 2 har kigget ned i værktøjskassen og har taget den absolut mindste hammer«

TV 2 er forpligtet til at beskytte sine medarbejdere, men hemmelighedskræmmeri om årsagen til Jens Gaardbos exit fra stationen kan føre til spekulationer, samtidig med at man har forpasset en chance for at diskutere kulturændringer.

Ved slet ikke at informere om de konkrete forhold, der er årsag til Jens Gaardbos afgang, kommer ledelsen til at bagatellisere processen med at skabe en kulturændring, siger Zen Donen fra Everyday Sexism Project om Jens Gaardbos farvel til TV 2. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

TV-stationen TV 2 har forkludret den måde, den fortalte offentligheden om TV-værten Jens Gaardbos farvel til stationen på. Det mener flere eksperter, som Berlingske har talt med.

Gaardbos exit kommer som følge af oplysninger, der er kommet frem via en stor ekstern advokatundersøgelse, som TV 2 har fået foretaget på baggrund af den massive debat om sexisme og hård tone, som flere beskriver som værende dominerende på stationen.

I en pressemeddelelse har TV 2 meldt ud, at afgangen skyldes, at Gaardbo i sin tid som nyhedschef for 20 år tilbage har »udvist dårlig dømmekraft«, og at han har »overtrådt TV 2s personalepolitik«.

Hos Everyday Sexism Project Danmark har man længe fulgt TV 2s arbejde med en kulturændring, og det er med et særligt blik på sexismekulturen. Jens Gaardbos afgang sker som konsekvens af oplysninger, der er kommer frem i kulturundersøgelsen. Men i pressemeddelelsen fremgår det ikke konkret, hvad der er årsag til tv-værtens exit, og det undrer Zen Donen, der er bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.

»Den måde, de melder det ud på, er næsten komisk, da det skaber flere spekulationer, end det giver svar. Hvis man virkelig ønsker at ændre en kultur, så er det ikke sådan her, det batter. Kernen i det her er, at TV 2 har været meget offentlige om den her proces, og nu skulle der virkelig ske noget, og de ville rette op på, at de ikke havde været gode nok tidligere. Set i det lys, så må man sige, at den her håndtering, det er helt forfejlet,« mener Zen Donen.

Ved slet ikke at informere om de konkrete forhold, der er årsag til Jens Gaardbos afgang, kommer ledelsen til at bagatellisere processen med at skabe en kulturændring. På den måde står ledelsen ikke på mål for den gennemtrumfede beslutning, siger Zen Donen.

Zen Donen mener, at TV 2s kommunikationsafdeling har fejlet i processen med at melde Jens Gaardbos afgang ud.

»TV 2 har kigget ned i værktøjskassen, og har taget den absolut mindste hammer. TV 2 får det til at ligne en stor sag, der gør en forskel, og så svarer resultatet til, at man hører en knappenål, der falder,« siger hun.

Uheldigt

Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed på baggrund af en sexismeundersøgelse skal fortælle offentligheden, hvorfor man har skilt sig af med en chef, er et dilemma, siger lektor Camilla Møhring Reestorff fra Institut for Kultur og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

»Arbejdspladsen har en forpligtelse til at beskytte sine medarbejdere, og hvis det ikke havde været en sag med så stor offentlig bevågenhed, så havde det jo i tilfældet med Gaardbo været en ganske sædvanlig procedure ikke at fortælle, hvad der konkret er foregået,« siger Camilla Møhring Reestorff, der står bag en nylig undersøgelse om grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbranchen.

Ikke desto mindre har det uheldige konsekvenser, at ingen får at vide, hvad det er, der er sket på TV 2, og som betyder, at en person må sige farvel til sit job, siger hun.

»Tavshedspligten er på den ene side nødvendig for at beskytte den enkelte, men på den anden side kan det medføre en rodet situation, fordi der kan spekuleres i, hvad årsagen til afskedigelsen er. Det er dog den pris, vi er nødt til at betale for at beskytte vores arbejdsmarkedssystem og den tavshedspligt, der beskytter den enkelte,« siger Camilla Møhring Reestorff.

Hvis målet er arbejdspladser uden sexisme, er man så nødt til at fjerne de største syndere for at statuere et eksempel, så arbejdspladsen kan komme videre?

»Det er svært at svare på, for det kommer an på, hvad der rent faktisk er sket. Hvis der »bare« er tale om sexistisk opførsel, kan det være et spørgsmål om, at en ledelse træder i karakter og gør det klart, at en bestemt opførsel er uacceptabel. Men der er også sager, hvor der eksempelvis kan være tale om magtmisbrug, hvor man ikke kan komme uden om at lade en ansættelse ophøre,« siger Camilla Møhring Reestorff.

Samtidig skal man være opmærksom på, at reglerne skal være proportionelle, og at en egentlig nultolerance politik i værste fald kan have modsat effekt, siger hun.

»Hvis folk, der oplever former for sexchikane, som de i samarbejde med ledelsen kan håndtere, og reelt ikke ønsker, at nogen skal fyres som følge af deres klage, kan det betyde, at de lader være med at sige noget. Det kan få den konsekvens, at den sexistiske opførsel og tavshedskulturen fortsætter. I mange tilfælde kan en form for konsekvenstrappestige være mere hensigtsmæssig, når det handler om at beslutte, hvad der skal gøres i forhold til forskellige former for grænseoverskridende adfærd,« siger Camilla Møhring Reestorff.

»Lovlig meget juristeri«

Direktør i KVINFO Henriette Laursen siger, at der selvfølgelig tages hensyn i personalesager, men at der i den officielle pressemeddelelse om Jens Gaardbos afgang synes at være gået »lovlig meget juristeri« i ordlyden. Når den præcise ordlyd er afgørende i sammenhængen, siger hun, skyldes det, at tavshedskulturen generelt har været et tilbagevendende punkt i diskussioner om #metoo og sexisme.

»Hvis man har fortalt om overgreb, er man enten blevet latterliggjort eller har stillet sig et usikkert sted på sin arbejdsplads, hvilket i værste fald kunne føre til, at man mistede sit arbejde. Nu er vi kommet et stort skridt videre, idet man på arbejdspladser som TV 2 har erkendt, at der er noget om snakken, og at der bør gøres noget ved den dårlige kultur. Men forudsætningen for at gøre noget ved det, det er, at man kalder tingene ved deres rette navn og ikke taler udenom,« siger Henriette Laursen.