Til ledelsen på TV 2
Vi er dybt bekymrede over beslutningen om at lukke dokumentarprojektet. Vi oplever det som et angreb på det allerhelligste, vi har: Vores redaktionelle frihed og vores troværdighed.
I fire måneder har vores kollegaer arbejdet på et vigtigt indspark i #metoo-debatten. Denne gang handler det om os selv. Det er naturligvis kompliceret og svært, men det er også et stærkt publicistisk statement.
Den kritiske og undersøgende journalistik blomstrer på TV 2. Det er afgørende for troværdigheden bag den journalistik, at vi kan være kritiske over for alle – også vores egne.
Ledelsens argument for at lukke dokumentaren ned er først og fremmest, at TV 2 ikke bør undersøge sig selv. Det argument er letkøbt. Det, at vi går kritisk til os selv, udelukker jo ikke, at andre medier kan undersøge TV 2 yderligere.
Der er heller intet habilitetsproblem. Det har kollegaerne over de seneste måneder netop bevist. De er gået lige så kritisk til os selv, som til alle andre. At der i denne sag er personer, der har magt til at trække stikket på projektet, og som samtidig ikke bryder sig om udfaldet af researchen er en anden sag. Men det er den beslutning, som skader vores troværdighed.
Sagen får yderligere et nærmest tragikomisk skær, når Jakob Kwon skriver, at TV 2 har »meddelt de kilder, vi har haft kontakt med, at det står dem frit at udkomme i andre medier med deres historie.« Ja, men hvad ville alternativet være? At vi skulle meddele dem, at de ikke må fortælle deres historier andre steder, nu hvor TV 2 har trukket stikket? En absurd tanke.
Vores kollegaer har brugt lang tid på at overbevise disse kvinder om vigtigheden af at deltage. Det er en enorm tillidserklæring, at de har valgt at stille op med navn og ansigt og fortælle om noget af det mest skrøbelige. De har sat sig foran kameraet og har lagt deres historier i vores hænder. Nu svigter vi vores løfte til dem.
En af kvinderne har allerede udtalt sig anonymt til eb.dk om sin skuffelse. Hun var klar til – for første gang nogensinde – at fortælle om de overgreb, hun har været udsat for. Ikke for at få nogen fyret, men for at sætte gang i den debat, som ledelsen på TV 2 selv har budt velkommen efter Sofie Lindes tale og støttebrevet fra kvinderne i branchen.
Ingen af os er psykologer, men det er ikke svært at forestille sig, at det kan gøre rigtig ondt, når man endelig har samlet modet til at åbne op for sit traume, hvorefter der bliver lukket ned igen. De må føle sig svigtet af TV 2. Det er næppe noget, der fordrer andre i en lignende situationer til at vise os den tillid fremover.
Vores tillidsmand, Lennart Sten, har udtalt til tv2.dk, at ledelsens beslutning er rigtig. »Vi har en dokumentarredaktion, der vinder priser og nomineringer for deres ihærdige journalistik. Den troværdighed skal ikke ødelægges af en intern dokumentar, der aldrig vil kunne fremstå troværdig hos seerne.«
Det virker som om, at Lennart Steen føler, at han skal beskytte dokumentarredaktionen mod sig selv. Vi er dog sikre på, at dokumentarredaktionen er fuldt ud i stand til at tage vare på sig selv og sikre, at dens journalistik fremstår kritisk og troværdig. At den er parat til at bevæge sig derud, hvor det kan gøre ondt er ikke udtryk for dårlig dømmekraft, men for en stærk publicistisk ånd på TV 2.
Det er den ånd, vi ønsker at forsvare med dette brev.
Med ønsket om dialog,
Med ønsket om dialog, Adam Philip Lönborg, Albert Schmidt Møller, Alexander Østerlin Koch, Amalie Wennerstrøm Mauritzen, Anders Agerbo, Anders Masannik Kjær Jørgensen, Anders Lomholt, Anders Rasmussen, Anna Ingrisch, Anne-Kathrine Bondo, Anne Klejsgaard, Anna U. Mikkelsen, Anne Sofie Hvenegaard Larsen, Anders Agerbo, Adina Stroe Ren, Agnete Wismer, Anders Albjerg, Asbjørn Måstrup, Asger Manuel Jørgensen, Astrid Berg, Astrid Skov Andersen, Astrid Helmer Mørck, Bettina Szücs, Birgitte Tybjerg, Bonna Lea Nielsen, Brian Frederiksen, Caspar Tribler, Carl Emil Søe, Camilla Rytz, Camilla Slyngborg, Camilla Tolberg, Cathrine Hundsholt, Cecilie Beck, Charlotte Yong Pedersen, Christian Engell, Christian Høgh Andersen, Christine Brink Kjeldgaard, Christina Worm, Cæcilie Dohn Christensen, David Buch,Ditte Haue, Divya Das, Dorte Schou, Emil Ellesøe Ditzel, Emil Færch, Emma Kathrine Klinker Stephensen, Esben Christensen, Esther Margrethe Lynard, Faton Nesimi, Frederik Lange, Frederik S. Rick, Jakob Hohlmann Villumsen, Jacob Sørensen, Jacob Rud, Jakob Kjøgx Bohr, Janni Pedersen, Jens Nymark, Jesper Jakobsgaard, Jesper Neiegaard Lynghøj, Jesper Norup Jakobsen, Joachim Claushøj Bindslev, Johnny Hanna, Jonas Moestrup, Julie Almann Larsen, Julie Bjørn Teglgård, Julie Cecilie Søsted Andersen, Julie Kragh Thisgaard, Gitte Pedersen, Karen Brund, Karen Enevoldsen, Karen Wiis Weiss, Karen-Helene Hjort, Kasper Thomsen, Kasper Vedsmand, Katja Gasiorowski, Katrine Lilholt Nielsen, Katrine Rimer, Kenneth Sebastian Mølholt, Ketil Alstrup Johansen, Kim Mainz Valentin, Kirsten Agger, Kristian Greve Pedersen, Kristina Hohlmann, Kristian Kornø, Lars Borby Pedersen, Lars Fogt, Lasse Ravnø, Laura Møller Kretz, Laura Byager Rabøl, Laura Emilie Bannebjerg, Line Roi, Lisa Linding Andersen, Lisbeth Davidsen, Lotte Hveisel, Louise Barslund Nielsen, Louise Juul Christensen, Mads Frimann, Mads Okholm, Mads Bødker, Maiken Brusgaard Christensen, Magnus Bjerg Mortensen, Mandy Bhandal Jensen, Marcus Olander Moos, Marie Holm Mathiasen, Marie-Louise Tarp Jensen, Marie Holm Mathiasen, Maria Runøe Møller, Marie Joo, Marita Á Rógvi, Martin Tordrup Jensen, Mette Fechtenburg, Mia Bahl Jensen, Michael Bech, Michelle Birch Johansen, Mikkel Eisenhardt, Mikkel Walentin Mortensen, Morten Spiegelhauer, Nanna Jakobsgaard Nielsen, Nils Bomann, Niels Lykke Møller, Ole Jakobsen, Ole Pars, Pernille Mette Damsgaard, Peter Vesterlund, Pelle Lykkebo Mørk, René Rau-Andersen, Rikke Bak Pedersen, Rikke Hemmingsen, Sabine Jersing Bøgeholdt, Sanne Lau Pedersen, Sara Munch Aabenhus, Sara Routhe Olsen, Sarah Fiona Murphy, Sebastian Haarder Goos, Signe Holm Schæbel, Signe Kjær Lindboe, Silvie Ulrikke Østebø, Sofie Synnøve Herschend, Steen Schat-Holm, Steffen Neupert, Søren Frandsen, Søren Juhler, Søren Mejer Jensen, Søren Rasmussen, Thomas Beier, Thomas Buch-Andersen, Thomas Humle, Thomas Østerlin Koch, Torben Lyngs, Thomas Norrild, Ulf Hedin, Ulrik Thomas Lyager, Verner Joost, Vibeke Daell Bjerrum, Wickie Iversen