Tom Jones i Tivoli: Den gamle trussetyv kan stadig balancere på en G-streng

Fredag aften beviste 79-årige Tom Jones, at man kommer langt med naturtalent, livsappetit og en insisteren på at holde fast i G-strengen, selv om man har nået Sloggi-alderen.

Den 79-årige Tom Jones har stadig en stemme, der er kraftfuld nok til at vække en storby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Engang underholdt Tom Jones på gå-ud-stedet »Copacabana« i New York. Lokalet var tætpakket, temperaturen var ulidelig og Tom Jones gik rundt og sang blandt publikum, mens sveden løb fra de dengang natsorte krøller og ned over ansigtet. Publikum, som sad bænket ved runde borde, rakte ham høfligt deres stofservietter, indtil en dame resolut løftede op i kjolen, tog trusserne af og tilbød dem til den storsvedende sanger.

Tom Jones duppede panden og gav hende trusserne tilbage igen med ordene:

»Pas nu på, De ikke bliver forkølet«.

Episoden, der fandt sted i 1968, kom til at definere Tom Jones' karriere. Siden har trusserne væltet op på scenen, hver gang han har optrådt med den buldrende baryton af en stemme, der stadig kan vække en hel storby. Det beviste den nu 79-årige crooner fredag aften, da han optrådte for 32.000 mennesker på plænen i Tivoli.

»What's New Pussycat?« Ikke ret meget. Men dét, der var, var godt nok. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson.

Sir Thomas John Woodward har måske nok nået pensionistalderen, men der er intet afdanket over ham. Tværtimod. Da han på scenen i Københavns gamle have lagde ud med den blues-inspirerede »I'm going down« og fortsatte med Johnny Cash-nummeret »God's Gonna Cut You Down« havde man en fornemmelse af, at han ville kunne synge det meste af Vesterbro op med slukket mikrofon.

For langsomt i gang

Koncerten kom dog lidt for langsomt i gang, og først med den rockede version af Randy Newman-klassikeren »Mama Told Me Not To Come« var der underholdning fra de hitlister, som Tom Jones har huseret på i fem årtier. Det monstrøse hit »Sex Bomb«, der i 1999 var med til at revitalisere både hans karriere og trussetyvsimage, blev afleveret med et langt og langsomt forspil, før bandet endelig skruede op for tempoet og lod det mestendels gråhårede publikum få den uptempo-forløsning, de ønskede sig.

Det var en halvkølig sommeraften i Tivoli. Tom Jones holdt i perioder et rigeligt lavt tempo, men sluttede med et brag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson.

Tom Jones er covernummerets mester, og hans karriere stritter i lige så mange retninger som den hybrid af en gigantstemme, naturen har udstyret ham med. Da han voksede op i en fattig minearbejderfamilie i Treforest i Wales, sang han med, hver gang hans mor tændte for radioen, og paradoksalt nok blev det hans indgang til et liv langt væk fra de kår, han kommer fra. Han har først og fremmest bygget sin legendariske karriere op på at fortolke andres musik og tilsætte walisisk charme, selvtillid og krøllet hår. Det gør han stadig glimrende. Få stemmer møder publikum med den samme kraft og ukomplicerethed som hans, og det virker ikke som nogen overdrivelse at konkludere, at han kan synge hvad som helst.

Men fredag aften i Tivoli virkede sangvalget ikke altid lige veltimet. Der gik unødvendigt meget tempo tabt, mens Jones og bandet bevægede sig igennem bl.a. »Green Green Grass of Home« og »Never Gonna Fall In Love Again« og Leonard Cohens »Tower of Song«, før vi fik en let røvballet calypso-version af Tom Jones' 60er-megahit »Delilah«.

Tom Jones spillede en to timer lang koncert i Tivoli og sagde kun modvilligt farvel til publikum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson.

Det var velsunget og veleksekveret, men først da vi bevægede os ind i koncertens slutfase og fik »It's Not Unsual«, »Leave Your Hat On« og »If I Only Knew« blev det for alvor til en fest. Tom Jones sluttede med at prise »Wonderful Copenhagen«, før han sang Louis Armstrong-klassikeren »Wonderfuld World« og Prince's »Kiss« som ekstranumre.

»What's New Pussycat?«

Dét, der bar koncerten, var - udover en vokal, der stadig er en legende værdig - den appetit, der strømmer fra Tom Jones. På musikken, på publikum, på livet selv. Da Tivoli slukkede de kulørte lamper, var det med refrænet fra en af aftenens klassikere hængende i luften: »What's New, Pussycat?«. Svaret på det spørgmål er: Ikke ret meget. Og fred være med det.

Tom Jones er en sanger af Guds nåde, men han er mere entertainer end kreatør, og han foregiver ikke andet. Hans persona er af den sjældne slags, der forener genrer, tidsaldre og generationer ved ganske enkelt at være til stede, uprætentiøst og uden andre dikkedarer end et par flyvende trusser. Fredag aften beviste han igen, at man kommer langt med naturtalent, livsappetit og en insisteren på at holde fast i G-strengen, selv om man har nået Sloggi-alderen.

Tom Jones, Fredagsrock på Plænen i Tivoli, fredag aften