Tom Buk-Swienty udgav i 2017 bogen »Det ensomme hjerte.« Den fortalte om den tyske soldat Hans Horn, der kæmpede på Østfronten, og mange år senere, engang i 1970erne, skrev sine erindringer og illustrerede disse med akvareller. I erindringen fremstillede Hans Horn sig selv som en humanist, der hadede krigen og nazismen og blot havde været vidne til de rædsler, som tyskerne begik østpå.
Tom Buk-Swienty slugte det hele råt i sin bog, selvom der ikke var en eneste kilde, der bekræftede Horns fremstilling. Skulle han virkelig være et fint menneske midt i det helvede, som SS og Wehrmacht skabte østpå, hvor jøder blev myrdet, partisaner hængt og russiske krigsfanger skudt? I sine erindringer nævner Hans Horn nogle af disse ugerninger, men han deltog tilsyneladende aldrig selv i nogle af dem. Men vi ved fra forskningen som Christopher Brownings bog »Ordinary Men« (1992), at den tyske Wehrmacht deltog i massakrer, og at der stort set ikke var nogen soldater, der protesterede.
