Onde kræfter vil gerne satiren til livs. Krænkelsesfanatikere, diktatorer og mange andre hader nemlig, at man laver grin med deres svagheder eller påpeger deres grinagtighed. Men mennesker har brug for at blive latterliggjort og hånet, for ellers glemmer vi, hvor oppustede og latterlige vi hurtigt bliver.
I en tid hvor satiren er under pres, er det fint, at Storm P. Museet og Alhambra - Museet for humor og satire, der specialiserer sig i teater, revy og varieté, har slået sig sammen om en udstilling om den politiske satire under Anden Verdenskrig og i nutiden. De to museer på Frederiksberg lige ved Frederiksberg Have har fordelt emnerne således, at Storm P. Museet viser satire fra 1940erne, og Alhambra-museet viser nutidssatire.
Storm P. Museet udstiller en række klassiske satiretegninger vendt mod nazismen af kendte tegnere som Ragnvald Blix, Hans Bendix, Herluf Bidstrup og selvfølgelig Storm P. selv. Herlige Storm P. skildrede mest manglen på fødevarer og andre fornødenheder, men museet viser også et par eksempler på mere direkte satire over nazismen – men selvfølgelig godt pakket ind. Den politiske satire forstummede stort set efter 9. april 1940, fordi aviserne indgik en aftale med danske og tyske myndigheder om at undlade den slags.
Der er intet overraskende i de viste eksempler, og museet kunne godt have fundet mere upåagtede eksempler på politisk satire som for eksempel den, der støttede nazismen og latterliggjorde danske politikere og jøder. Det havde gjort udstillingen mere interessant, fordi man nu får indtrykket af, at satire altid er frihedselskende og vendt mod onde forhold. Sådan er det jo ikke. Satire kan også anvendes af mørke kræfter.
Udstillingen på Storm P. Museet medtager også anden politisk satire under Besættelsen end tegninger som for eksempel den modige Stig Lommers Hornbækrevy fra 1944, hvor museet gengiver et flot bagtæppe-maleri af Arne Ungermann. Revyvisen var »Vi er alle i samme baad« og blev sunget af Helge Kjærulff-Schmidt med rumsterstang. Det var en satire over det samarbejdende Danmark.
Går man fra Storm P. Museet forbi Frederiksberg Have, er det let at finde Alhambra-museet, opkaldt efter det forlystelsesetablissement, der lå på Frederiksberg i 1800-tallet. Museet viser som nævnt nutidssatire med fremvisning af en række af vor tids komikere, som man kan se og høre udføre deres numre på skærme. Desuden viser museet tegninger af vores førende tegnere som blandt andre Mette Dreyer, Jens Hage, Lars Andersen, Gitte Skov og Roals Als.
Det er sådan fint nok, men et eller andet skurrer. For politisk satire skal jo være fræk og krænkende, for ellers er det ikke satire. Man skal have modet til at tage tørre tæsk og fremstille en sandhed, som forsøges skjult. Men her skjules noget. Tidligere på året klagede Kina over en tegning i Jyllands-Posten, der viste det kinesiske flag – ikke med stjerner på rød baggrund, men med coronavirus.
Udstillingen viser en Lars Andersen-tegning fra Berlingske af to pandaer, hvor dyrepasseren filosoferer over, at de nok snart skal hjem til Kina igen efter krænkelsen i Jyllands-Posten. Men hvor er den oprindelige tegning fra Jyllands-Posten? Var museet bange for, at Kina ville klage igen, hvis man viste den, og så man tog ingen chancer?
En tegning af Gitte Skov fra Weekendavisen viser Jyllands-Postens forhenværende kulturredaktør Flemming Rose, der havde ansvaret for at trykke den berømte Muhammed-tegning samt en række andre tegninger i 2005, hvoraf nogle gjorde grin med islamkritikere. Tegningen af Gitte Skov er et portræt af Flemming Rose med papirhat på hovedet. Men hvor er Muhammed-tegningen? Man kan da ikke lave en udstilling om nutidig politisk satire uden at vise Muhammed-tegningen.
Hvis man ikke vil vise den, så falder hele korthuset jo sammen. Så er der ingen grund til at lave en udstilling, for satiren handler jo netop om modet til at bryde grænser, krænke, latterliggøre og sige sandheden, og Muhammed-tegningen var definerende for satire i vor nutid.
Nu skal man som anmelder passe på med, hvad man siger, for landets aviser har været særdeles påpasselige med at trykke netop Muhammed-tegningen. Men i 2008 trykte mange danske aviser tegningen for at vise, at ytringsfriheden dog eksisterer. Hvad er årsagen til, at Alhambra-museet ikke viser tegningen? Er det manglende mod? Er det fordi, at man af myndigheder har fået at vide, at man skulle lade være?
Det er fint, at de to museer tager et brandaktuelt emne op, og udstillingen viser spændende tegninger. Men hvis museerne af manglende mod har udeladt afgørende vigtige tegninger, så fortjener de slet ikke nogen stjerner.
Hvis museerne af manglende mod har udeladt afgørende vigtige tegninger, så for tjener de slet ikke nogen stjerner.
Latterfronten. Politisk satire under 2. verdenskrig og i dag.
Fra 9. juni 2020 til 11. april 2021
