To stjerner: Oh Lands skilsmissealbum skulle være blevet i skuffen

Med klaver og strygere prøver den danske sangerinde at være sårbar og nærværende – desværre er resultatet både kedeligt og ensformigt.

Klaveret er meget fremtrædende på Oh Lands femte album »Family Tree«, der kommer fem år efter det forrige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Der er gået 11 år, siden Nanna Øland Fabricius udgav sit første album under kunstnerpseudonymet Oh Land. »Fauna« udkom i 2008 og var en forfriskende skæv popplade, hvor electronica og klaver mødtes i et køligt favntag og blev båret frem af Oh Lands krystalklare vokal.

Klaveret er også meget fremtrædende på hendes femte album »Family Tree«, der kommer fem år efter det forrige. Foruden at være folkekær talentshow-dommer og indehaver af internationale hits, er sangerinden i mellemtiden også blevet mor og skilt, og som den kreative sjæl, hun er, bearbejder hun naturligvis bruddet og sin nye virkelighed på dette album.

Navlepillende dagbogsnotater

Desværre er resultatet både ensformigt og banalt og burde være blevet i skuffen. De 12 numre skiller sig nærmest ikke ud fra hinanden, flere af dem slutter ud af det blå og alligevel umærkeligt, bare for at erstattes af noget enslydende. Det er drønkedeligt i længden.

»Selv om Budapest Art Orchestra bidrager med strygere, en enkelt pauke og andet småtteri fra tid til anden, så lyder det mest af alt som en efterskoleelev, der har sat lyd til sin dagbog.«


Oh Lands vokal er næsten renset for de krummelurer og knæk, der ellers har været kendetegnende for hende. Men udtrykket bliver meget ferskt og alt, alt for pænt. Selv om Budapest Art Orchestra bidrager med strygere, en enkelt pauke og andet småtteri fra tid til anden, så lyder det mest af alt som en efterskoleelev, der har sat lyd til sin dagbog.

I don’t really like to run / But lately I have found it fun / To sprint around the lakes / As if my life depended on it / Just so I could tell you about it, synger Oh Land på »Brief Moment« .

Heftig brug af billedsprog

Oh Land har besluttet sig for at beskrive sig selv om et træ, der vokser mod lyset, og albummets titel »Family Tree« samt mange af teksterne handler om at gro, om at bryde gennem overfladen og om at modstå rusk og regn. Hun bruger også metaforen til at reflektere over de bånd, hun har til sit barn og barnets far, og hvad rødder betyder:

My baby doesn’t know the rules / He’ll grow up missing me, when he’s not missing you

Albummets enkle klaverakkompagnement og de sitrende strygere gør desværre ikke musikken inderlig og nærværende, hvilket uden tvivl er hensigten.

På samme tid er det ikke et album, der svælger i sorgen – tværtimod kæmper Oh Land for at se lyst på tingene, en vilje hun skal roses for. Her er ikke meget i mol og mørke toner, men lys og vilje til at håbe – og retten til at være forelsket på ny.

Oh Land: Family Tree
Tusk or Tooth Records