Det er nemt at læse om børneopdragelse på nettet. Og det er nemt at forestille sig, hvor skønt det ville være, hvis ens egne frembringelser altid opførte sig eksemplarisk og huskede at sige pænt goddag og farvel til fremmede. Det er straks sværere at huske de gode råd, når man står i supermarkedets kø, ungerne skriger, og arbejdet har klemt det sidste liv ud af forældrene.
Det gør det ikke nemmere, at vi befinder os i en brydningstid. Gennem de senere år har den danske forståelse af børneopdragelse ændret sig markant, og nutidens forældre føler sig ofte forvirrede. Hvordan opdrager man sine børn til at gå ind i en fremtid, man ikke engang selv forstår? Og hvordan sætter man grænser i en tid, hvor alle er enige om, at den gamle, autoritære faderfigur er smidt på lossepladsen?