Ghettosatiren »Blokhavn« er det seneste skud på stammen af satire af anden etnisk herkomst, men også det mindst charmerende bekendtskab.
Kunstnerkollektivet Gigis opnåede YouTube-berømmelse i 2016 med deres små, grimme tegnefilm om Ali, Hassan, Ahmed, Abdi og Musti, som er nogle rødder af forskellig etnisk herkomst, der hænger ud i en nedslidt ghetto kaldet Blokhavn. Konceptet tog de siden videre til DR med »Gigis Ravdio«, og nu er Gigis nedkommet med deres spillefilmslængdeversion af »Blokhavn«, der tonser larmende ud af ghettoen, men som for min skyld gerne må tonse tilbage igen.
Del: