Teatre: Ministerforslag vil begrænse børns mulighed for at komme i teatret

Cirkeline har fødselsdag. Den skal hun fejre med sine gode venner, musene Frederik og Ingolf, og en stor, flot lagkage. Men hov, hvad er nu det? Ingolf er stukket af med kagen, som virkelig ser meget lækker ud. Skulle man ikke tage bare en enkelt lille bid?

»Neeeej!« lyder det i kor fra alle børnene, der sammen med mødre, bedstemødre og lærere sidder tæt på tilskuerrækkerne i det lille Zangenbergs Teater.

Zangenbergs Teater er et af de mange danske børneteatre, der lige nu med bekymring afventer udfaldet af de politiske forhandlinger om kulturminister Mette Bocks udspil til en scenekunstreform. De frygter, at færre børn og unge fremover får mulighed for at opleve scenekunst, fordi det bliver for dyrt for især skoler og daginstitutioner at tage børnene i teatret.

Ministeren foreslår i udspillet at beskære den såkaldte formidlingsordning, der gør det muligt for teatrene at sælge billetter til rabatpris. Hidtil har staten støttet med 75 mio. kroner årligt, men som led i finansieringen af et ekstra tilskud til fire teatre, der har »gjort en særlig indsats«, AvenyT, Randers Teater, Fredericia Teater og Vendsyssel Teater, vil Mette Bock tage 9,6 mio. kroner fra ordningen, så billetterne bliver 9-15 kroner dyrere.

Kulturministeren kalder det en »marginal reduktion af tilskuddet«, men det er Louise Stenstrup, direktør i Dansk Teater, ikke enig i.

»Selv om det ikke lyder af meget for den enkelte billet, kan det blive svært for især skoler og daginstitutioner at få råd til teateroplevelser for børnene. Dermed kommer børns adgang til teater i langt højere grad til at afhænge af størrelsen på forældrenes pengepung,« siger hun.

Ifølge organisationen Scenit, der varetager den fælles billetformidlingsordning for teatrene i Storkøbenhavn, vil reduktionen af tilskuddet betyde, at prisen for, at en skole eller børnehave kan tage 100 børn i teatret, stiger fra 4.000 kroner til 6.000 kroner.

»Det vil helt sikkert betyde, at færre af vores elever kommer i teatret,« siger skoleleder Kim Stenholm Paulsen fra Lundehusskolen på Østerbro.

»Man har jo allerede skåret i skolens budget, og hvis billetterne nu bliver dyrere, vil teaterture automatisk være noget af det første, der ryger, når vi skal spare. Det er ærgerligt, for der er rigtig mange børn, der ikke vil få den oplevelse, hvis vi som skole ikke kan tilbyde dem den,« siger han.

»Et eller andet sted handler det jo også om dannelse. Det kan være svært at sætte ord på, men har man først set sådan en skoleklasse sidde med åben mund og polypper, er man ikke i tvivl om, at det giver dem noget, de kan tage med videre i livet. I folkeskolen arbejder vi jo med den alsidige udvikling, og derfor er det også så vigtigt, at vi kan være med til at give børnene den oplevelse og arbejde med den, både før og efter teaterturen.«

Bedre end at kigge i en iPad

Thea Kulavig har været direktør for Zangenbergs Teater siden 2017 og kan glæde sig over et besøgstal på 13-14.000 børn og voksne årligt. Men hun frygter, at Mette Bocks forslag vil bidrage til at gøre børneteater mere elitært.

»Når hun siger, at prisstigningen ikke kommer til at betyde noget for publikum, for hvis du vil i teatret, gør du det alligevel, så glemmer hun, at publikumsskaren hos os er en meget broget flok,« siger hun.

»De forældre eller bedsteforældre, der tager deres børn i teatret, skal nok blive ved med at gøre det, selv om prisen stiger fra 40 til 55 kroner. Det er de børn, der kun kommer her med skolen eller daginstitutionen, der bliver taberne. Og så går vi væk fra at se teater som en del af den almene dannelse. Det er jo det, der er så frustrerende.«

Rundt regnet halvdelen af de børn, der besøger Zangenbergs Teater – og børneteatre i det hele taget – kommer med børnehaven eller skolen, mens resten er i selskab med forældre eller bedsteforældre.

I dag er det især mødre og bedstemødre, der har valgt en lidt gråkedelig martsformiddag til en tur i teatret med de yngste.

Janne Andersen står sammen med børnebørnene Willum og Johan på tre og fem år og venter på, at dørene til den lille teatersal bliver åbnet.

»Det betyder meget for deres udvikling at bruge alle sanser og se noget i virkeligheden i stedet for at sidde og kigge ned i en iPad. Der er en helt anden kontakt og interaktion, de lever sig i den grad ind i det,« siger hun.

Anne Marie Smed har inviteret barnebarnet Mille på fire et halvt år i teatret. Det gør hun ofte.

»Jeg går selv meget i teatret, og jeg har da en tanke om, at når Mille har været vant til at se teater som barn, vil hun sikkert også fortsætte som voksen,« siger hun.

At danskerne lægger vægt på, at børn og unge har adgang til kulturoplevelser, fremgår også af den nationale kulturanalyse »Mellem ballet og biografer«, som Tænketanken Mandag Morgen præsenterede i sidste uge. Et stort flertal i undersøgelsen er enige i, at kulturoplevelser stimulerer børns fantasi og udvikler deres kreativitet, understøtter faglig læring, øger børnenes forståelse for det samfund, de lever i, og udvikler deres kritiske sans.

Og det er Kristine Roug, mor til de fireårige tvillinger Villads og Oskar, helt på linje med.

»Jeg tror, liveteater er sundt for børn. De får en fantasiverden, når de bliver præsenteret for noget, de kan relatere sig til, og det, de har set på teatret, leger de ind i deres egne lege. Vi har både set Bamses ballet på Det Kongelige Teater, »Dyrene i Hakkebakkeskoven« og »Folk og røvere i Kardemomme By«, og de kan huske forestillingerne længe efter. Ikke mindst alle de dejlige sange.«

Personligt mener Kristine Roug ikke, at de 15 kroner ekstra pr. billet vil afholde hende fra at tage sønnerne i teatret.

»I vores familie spiller det ikke den store rolle. Men for dem med et stramt budget er det da ærgerligt, hvis prisen skal være afgørende,« siger hun.

Paradoksalt at skære netop der

Også blandt kulturordførerne på Christiansborg er der bekymring over, hvad en beskæring af formidlingsordningen kan betyde.

»Vi er bekymrede, fordi det især rammer børn og unges mulighed for at komme i teatret, f.eks. med deres skole eller daginstitution,« siger Mogens Jensen (S). »Det er vigtigt, at børn og unge får mulighed for at opleve kultur, herunder også scenekunst. Det fremgår jo også af ministerens oplæg, så det er lidt paradoksalt, at man vil skære netop der.«

Heller ikke de Radikales Marianne Jelved er begejstret: »Jeg er stærkt forbeholden. Men forhandlingerne er heller ikke færdige endnu,« siger hun.

Venstres Bertel Haarder mener, man først og fremmest skal fokusere på de store linjer.

»Samlet er oplægget en gevinst for teaterverdenen. Om man så fordeler pengene på den ene eller den anden måde, har vel ikke så stor betydning, og jeg synes, det er udmærket, at vi retter op på en gammel urimelighed i forhold til nogle teatre, der er blevet store og stærke,« siger han.

Alligevel tvivler han på, at det ender med en aftale, hvor der overføres penge fra børneteatre til andre teatre.

»Det kan godt være, at støtten bliver givet på en lidt anden måde. Men jeg tror ikke, vi kommer til at tage penge fra børneteatrene,« siger han.

Samme melding lyder fra den konservative kulturordfører, Merete Scheelsbeck.

»Vi er meget optagede af, hvor vigtigt det er, at vores børn kommer i teatret og bliver kulturelt dannede. Og jeg tror heller ikke, at aftalen ender der (med en beskæring af formidlingsordningen, red.). Jeg håber på, at vi kan finde en løsning,« siger hun.

Hun mener imidlertid, ministerens forslag har åbnet for en interessant diskussion om passiv støtte til billetter kontra aktiv støtte til at udvikle nye og bedre forestillinger.

»Især støtten til AvenyT er rigtig vigtig for os, når man taler om børn og unge. De er virkelig lykkedes med at få de unge i teatret med forestillinger, der er specielt målrettet til dem,« siger hun.