Teaterchef om åbningen: Økonomisk hænger det ikke sammen

Både økonomisk og kunstnerisk er de nye coronaregler for teatrene på grænsen til det umulige, fordi publikumstallet begrænses, og skuespillerne skal holde afstand, men Jon Stephensen, direktør på Aveny-T, tror, det vil lykkes.

»Økonomisk hænger det ikke sammen, for vores økonomi balancerer kun med en gennemsnitlig belægningsprocent på 50, og det kan vi ikke få på denne måde,« siger Jon Stephensen, direktør for Aveny-T. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

På Aveny-T-teatret på Frederiksberg Allé er direktør Jon Stephensen lykkelig for, at teatrene, hvis de opfylder en række hygiejne- og afstandskrav, nu igen får lov til at åbne efter godt to måneders coronanedlukning.

Allerede fredag formiddag målte han med tommestok op for at finde ud af, hvor mange publikummer han kan lukke ind, når teatret 8. juni slår dørene op for teaterkoncerten »C.V. Jørgensen«.