Hjem-ude-hjem er en velafprøvet formel i dannelsesromanen, og den genrebetegnelse går også i spænd med Kenneth Bøgh Andersens højt skattede romanserie om drengen Filip Engell, der rejser ud ikke bare én, men mange gange for at udforske spørgsmålet om meningen med livet.
Heltemus Production har sat sig for at dramatisere den første bog, hvor velopdragne Filip ved en fejltagelse havner i Helvede som Djævelens lærling.
Nogenlunde
Det er blevet til en nogenlunde god familiemusical, der særligt lever i kraft af ensemblets gode sangstemmer, effektive korarrangementer og et stærkt cast i de centrale roller. Setting, tempo og repliktone er derimod lidt gammeldags og også ganske lang i spyttet, ca. tre timer skal familien sætte af.
Til premieren lo og gyste fremmødte mindre børn, mens min medbragte teenager ikke var voldsomt imponeret af sceneversionens noget morfar-agtige tempo og humor. Trods enkelte begsorte ridser er det mestendels – og i tråd med romanforlægget – et børnevenligt helvede, Filip lander i.
Han spilles af Oscar Dietz, der tidligere bl.a. har gjort sig på film som Antboy. Dietz er overbevisende både som meget god i første akt, meget ond i anden akt og veltempereret menneskelig i slutningen, hvor han også har sat sit mærke på Helvede. Dæmoner og djævle er »nu glade for at kunne hjælpe«. Et udsagn, de tidligere hånede Filip for.
Livet gi'r svar
Kasper Leisner gør med ganske små midler – men stor autoritet – sin Lucifer til en tilpas tvetydig karakter, der bærer forestillingens præmis: Himmel og Helvede er hinandens forudsætning. Eller med andre ord, som lyder i forestillingens outro: »Livet gir’ svar«. Ja, det gør, og det får forestillingen fint formidlet til det yngre publikum.
Sofie Amalie Kronborg Christensen og Bjarke Atterdag Helgason gør god fyldest som hhv. (kæreste-)hjælperen Satina og antagonist-mobberen Aziel. Helgason arbejder flot med ondskabspositurer, ligesom Mikkel Moltke Hvilsom er et kropsligt pirrende es som Lucifers diabolske kat, Lucifax.
Deres fysiske udtryk med skønt stiliserede slagsmål og geometriske lyseffekter puster fantasi og fremmedhed ind i Peter Langdals iscenesættelse, der ellers er lidt for meget til den traditionelle og magelige side for min smag. Børn kan godt tåle mere farlighed, hvilket f.eks. »Vildheks« på Østre Gasværk Teater i sidste sæson var et godt eksempel på.
»Djævelens lærling«. Tekstbearbejdelse: Philip LaZebnik og Peter Langdal. Komponist og tekstforfatter: Madeline Myers. Instruktion: Peter Langdal. Scenograf: Eilev Skinnarmo. Koreograf: Peter Friis. Kapelmester: Mikkel Gomard. Hvor: Refshaleøen til 25. november, derefter miniturné til Aalborg, Herning og Aarhus.