»Tag stiletter på«, »god røv«, »du oser af sex«: Det udsættes kvindelige ledere for

»Når vi har møde igen i næste uge, så tror jeg, det er en god idé, hvis du tager kjole på igen sammen med et par høje hæle.«

Sådan lyder kommentaren fra en mandlig kollega til Kristine Hejgaard, da de netop har afsluttet et stort forhandlingsmøde.

Kristine Hejgaard arbejder på ottende år som HR-chef i et driftsselskab i detailbranchen. Hun kigger overrasket på sin kollega og svarer:

»Jeg går ikke på arbejde i høje hæle. Det gør jeg til fest.«

Til det svarer kollegaen:

»Nå, jo, jo, men det gør jo ikke noget, man kan se, at du er kvinde.«

Ugen efter ankommer Kristine Hejgaard til forhandlingsmødet med opsat hår, flade sko, lange bukser og blazer. I protest. Og med et helt nyt syn på, hvordan hun som kvinde bliver vurderet på andet end det, der kommer ud af hendes mund.

»Før episoden tror jeg simpelthen ikke, at jeg var opmærksom på, at sådan noget skete. Jeg havde en opfattelse af, at man som kvinde selv må vise, hvad man kan, og at det er en beslutning, hvis man spiller på sin kvindelighed. Men lige der gik det op for mig, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Det handler om, hvem man møder,« siger hun.

»Anette, du oser af sex«

I dag er 55-årige Kristine Hejgaard selvstændig trusted advisor og sidder derudover i tre bestyrelser og to advisory boards. Hun er langtfra den eneste kvinde med en toppost, der har oplevet hverdagssexisme på sin arbejdsplads.

Senest har administrerende direktør for Freeway-koncernen og investor i Løvens Hule Mia Wagner råbt op i et stort interview med Berlingske. Hun oplever udfordringer ved at være kvindelig erhvervsleder, fordi »man simpelthen også er én, som mænd gerne vil gå i seng med«, og fortæller, at hun i festligt lag er blevet taget på numsen af en anden erhvervsleder.

Nu stiller flere kvinder fra erhvervslivet sig frem og fortæller om den virkelighed, der møder dem i deres topposter, hvor kollegaerne ofte er mænd.

En af dem er 52-årige Anette Juhl, som i mange år arbejdede som assisterende hotelchef og i dag er direktør i sit eget rådgivningsfirma. I sit arbejdsliv har hun måtte lægge øre til flere grænseoverskridende kommentarer fra mandlige kollegaer og chefer.

»Jeg har decideret oplevet en kollega sige »Anette, du oser af sex«. Til det svarede jeg »undskyld, hvad for noget?«, og så sagde han »kan du ikke bare trække en sæk ned over hovedet?« Jeg var chokeret og svarede »tror du det vil hjælpe? Det handler jo om dine øjne, der ser på mig«, og så sagde han bare »jamen, du er bare fucking lækker.«

»Det er måske, fordi jeg udadtil virker som en meget selvsikker og åben kvinde. Men jeg bliver vred og tænker: »Hvad fanden bilder du dig ind?«. Jeg har altid tænkt, at man kan slå alt ihjel med venlighed, men der er også grænser for, hvor meget jeg vil finde mig i.«

Da Anette Juhl senere skulle søge nyt arbejde som selvstændig projektleder og konsulent, kom hun til samtale på et hotel. I lobbyen blev hun interviewet af en yngre mand, der stillede et spørgsmål, der gjorde hende paf.

»Hvorfor er du single?«

Hun kiggede på manden og sagde »Undskyld, hvad har det med det her at gøre?«, hvortil han svarede »nå, du er måske en af dem, som er svær at leve sammen med?«

Anette Juhl spurgte instinktivt, om hun var med i et datingprogram, og forlod hotellobbyen med en følelse af, at situationen havde været anderledes, hvis hun ikke havde været kvinde. Som mand var hun aldrig blevet stillet det spørgsmål, mener hun.

Klæder sig, som de vil

Fælles for kvinderne er, at de ikke vil makke ret og bukke under for de krav, som de mandlige kollegaer stiller

Det gælder også 35-årige Desireé Rose. Hun arbejder som marketingchef, og arbejdsuniformen består ofte af læderleggings, skjorte og stiletter. Flere gange har kollegaer og chefer haft behov for at kommentere hendes udseende.

»Jeg har haft chefer og mandlige kollegaer, som har sagt, at jeg har en god røv i mine bukser. Sådan nogle kommentarer har jeg fået masser af. Jeg kommer ikke til at ændre den måde, jeg klæder mig på i mit job, for så længe jeg ikke er udfordrende og klæder mig efter omstændighederne, så er det den pakke, man får, når man ansætter mig. Jeg kan stadig blive skideirriteret, og det preller ikke 100 procent af på mig endnu, der er jeg ikke nået til. Og det ved jeg egentlig heller ikke, om jeg gør. Men jeg er begyndt at føle mig hævet over det,« siger hun.

Desireé Rose opfatter kommentarerne som et udtryk for, at »vi jo alle sammen bare er mennesker og har tanker, fantasier og følelser«. Hun mener dog, at kvinder og mænd reagerer forskelligt på dem.

»Jeg tænker, at det er et meget mandligt syn, at de siger det højt. Jeg kan da også godt tænke om en mand, at han har en god røv, eller at han ser ud til at have en lækker overkrop inde under skjorten. Jeg siger det bare ikke. Man skal lære, at man nogle gange skal holde det for sig selv. Specielt når man arbejder sammen,« siger hun.

Forældet syn på kvinder

Det er ikke kun grænseoverskridende kommentarer om udseende og fremtoning, kvinderne må lægge øre til. Også det generelle syn på kvinders værdi i en virksomhed er forældet, mener de.

Når Kristine Hejgaard er til møder med direktører, hvor der diskuteres andre ledere, oplever hun, at de mandlige mødedeltagere instinktivt antager, at alle lederne er mænd.

»Det er jo helt typisk, at der bliver sagt »han« om direktørerne, selv om man ikke har navnene. Hvis der nogensinde bliver sagt »hun«, så er det om HR-chefen. Nogle gange finder jeg på at sige »hun« om den tekniske direktør, og så har jeg oplevet, at nogle udbryder »NÅ, er den tekniske direktør da en kvinde?«,« siger hun.

Ifølge Desireé Rose hersker der en forestilling om, at der helst ikke skal sidde for mange kvinder på virksomhedernes topposter.

Hun var for nylig til samtale til en stilling, hvor den mandlige interviewer sagde »du har selvfølgelig lidt imod dig, fordi du er kvinde« og efterfølgende forklarede, at virksomheden i forvejen havde flere kvinder ansat.

Desireé Rose gav ham ret i, at det giver den bedste dynamik, når der er en blanding af kønnene, men blev alligevel skuffet over udmeldingen.

»Jeg kunne mærke, at det ramte mig, når det blev meldt ud på den måde. For jeg skal ansættes for mine kvaliteter – ikke fordi det passer ind i virksomhedens kønsfordeling. Bare fordi der er mange kvinder ansat, burde jeg ikke have dårligere chancer end en mand,« siger hun.

Flere har ansvar

Alle tre kvinder er enige om, at ansvaret for synet på kvinder i erhvervslivet ikke udelukkende kan tilskrives mænd. Men når det gælder de direkte sexistiske udmeldinger, er svaret klart:

»Det er altid afsenderen, der har ansvaret,« siger Kristine Hejgaard.

»Det er mændene, så længe sexismen er vendt mod kvinderne. Hvordan skal jeg tage ansvaret for, at én pludselig siger sådan noget til mig? Jeg tager ansvar for at tage kjole på, men skulle jeg tage ansvaret for at give min mandlige kollega en idé om, at jeg kan se kvindelig ud? Ej, så stopper festen altså. Jeg bliver tydelig, når det går over min grænse. Og det kan jeg sagtens være uden at blive en sur kælling.«

Repræsentationen af og synet på kvinder i ledelsesstillinger kan begge køn dog være med til at påvirke. Det mener Desireé Rose, som peger på, at det feminine køn nogle gange har sværere ved at tro på sig selv end det maskuline.

»Kvinders tro på sig selv er helt klart noget, vi skal arbejde med. Vi skal være mere opmærksomme på den værdi, vi kan tilføre, og være meget mere modige. Vi skal også turde mere i lønforhandlinger og søge de jobs, vi ønsker, selv om vi ikke opfylder alle krav i stillingsopslaget. Det er mænd meget bedre til,« siger hun.

Kvinderne er enige i, at de selv har ansvar for at sige fra med det samme, når de møder sexismen. De skal gøre det for deres egen skyld, men lige så meget for deres køn i det hele taget, siger Anette Juhl.

»Da jeg arbejdede i hotelbranchen, oplevede jeg, at direktøren gik gennem receptionen og sagde »nå, I ser sgu godt ud i dag, hva’ tøser?« De yngre piger blev røde i hovederne og vidste ikke, hvad de skulle sige, så jeg sagde »ja, men det gør du sgu ikke!« Jeg følte et ansvar for at beskytte de yngre kvinder fra den mandsdominerede verden.«