Af frygt for at få mærkatet »brokkerøv« eller »samarbejdsbesværlig« valgte Bitten Bram, der er uddannet skibsfører, i første omgang at tie om de oplevelser, hun havde som søfarende kvinde.

Men i kølvandet på #MeToo har hun fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at fortælle om sine erfaringer. Hun mener, at havde hun råbt op tidligere, kunne andre kvinder måske have undgået samme oplevelser.