Tag forbi den Hirschsprungske Samling, og bliv glad – og glem alt om covid-19

Den Hirschsprungske Samlings »Udlængsel«-udstilling viser smukke billeder, men oversælger sit koncept.

Thorvald Niss: »Kølvand. Motiv fra Middelhavet«, 1893. 59,9 x 96,3 cm. Niss (1842-1905), der var elev af Otto Bache, modnedes ret sent, men blev i slutningen af århundredet anset for at være en af landets bedste landskabs- og marinemalere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Den Hirschsprungske Samling

Den danske sjæl vakler konstant mellem udlængsel og hjemve, sagde Johannes V. Jensen, og netop nu kan man på den Hirschsprungske Samling i København overbevise sig om, at det faktisk er meget godt set.

For under indflydelse af covid-19-epidemiens hærgen og den begrænsning, den irriterende virus lægger på alle danskeres rejselyst, har museet valgt at åbne en udstilling, der fokuserer på netop rejsen som inspiration, baggrund og livsnødvendighed for nogle af vore mest elskede malere.

»Krøyer ville uden tvivl have elsket Instagram.«


Udstillingen, der bærer titlen »Udlængsel«, fokuserer især på P.S. Krøyer og hans store europarejse mellem 1878 og 1881.

Krøyer var en ung mand på 25, da han tog afsted, men tobaksfabrikanten og mæcenen Heinrich Hirschsprung havde allerede fået øje på hans evner, og det var Hirschsprung, som finansierede den store dannelsesrejse.

Krøyer tog først til Paris, hvor han på anbefaling fra sin ven Laurits Tuxen søgte optagelse på Léon Bonnats malerskole. Bonnat var selv en ung mand og blev i sin samtid anset for et friskt pust, fordi han stod for en spanskinspireret stil, der lagde vægt på det plastiske og mere »naturlige« i forhold til den parfumerede historicisme, der dominerede det parisiske salonmaleri i de år.

Bonnat, der var uddannet i Madrid, opfordrede Krøyer til at rejse videre sydpå til det dengang vildt eksotiske Spanien. Det kom der nogle fantastiske portrætter ud af.

I Granada malede malede Krøyer de lokale mænd i deres farverige tøj, og når man møder de vejrbidte ansigter på udstillingen i Stockholmsgade, bliver kontrasten mellem Krøyers kolde nord og det krydrede, solsvimlende sydland meget tydelig. Ikke så sært at rejsen blev skelsættende for den unge maler.

På rejsen skrev Krøyer flittigt hjem til sin velynder, Hirschsprung, og udstillingens store scoop er, at den viser de breve og skitseblade, han sendte.

Man får på den måde en fornemmelse af, hvor intens dialogen mellem Krøyer og Hirschsprung har været, og som altid er der noget elementært fascinerende ved at se historiske personers helt almindelige håndskrift.

Krøyer skriver med spindelsvævfine, små bogstaver, stor linjeafstand og markante, spektakulært formede versaler. Der er noget både pertentligt og dekorativt flamboyant over skriften. Nok at tænke på for amatørpsykologen.

Fra Spanien gik rejsen videre til Italien, hvor Krøyer malede de første studier til sit internationale gennembrudsværk af hattemageren og hans børn i værkstedet. Billedet blev i sin samtid anset for grænseoverskridende realistisk.

Det vakte stor jubel på salonen i Paris i 1881, men blev kritiseret i den danske presse for at være alt for vildt og beskidt i sit emnevalg. Man ser i billedet tydeligt den inspiration, Krøyer tog med sig fra mødet med de spanske malere, især Velásquez, og på udstillingen er det da også interessant at se Krøyers egne studier og skitser netop efter den store spanier.

P.S. Krøyer: »Italienske Landsbyhattemagere. Sora«, 1880, 135,3 x 107 cm. Maleriet blev P.S. Krøyers internationale gennembrud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Den Hirschsprungske Samling.

Krøyer og de andre

Det var mødet med friluftsmaleriet ude i Europa, der for alvor forandrede Krøyers karriere. Udstillingen følger ham fra hjemkomsten og videre til Skagen og til det stykke kagedåse-kunsthistorie, vi alle kender så godt. Krøyer var helt fra sin tidligste barndom en sikker tegner, og han blev en artistisk, dødsikker maler, der stort set udelukkende skabte mesterværker.

Det er naturligvis lidt uretfærdigt her at fokusere så meget på den i forvejen overeksponerede P.S. Krøyer, men selv om udstillingen prøver at sprede emnet ud, gør den faktisk det samme, og det er dens eneste lille problem: Udlængsel som overordnet tema bliver lidt søgt, når det egentlig mest af alt er en udstilling om Krøyers rejseliv, vi præsenteres for.

Der er andre skønne billeder, naturligvis, af Michael og Anna Ancher, af Laurits Tuxen, af Thorvald Niss, Holger Drachmann, Augusta Dohlmann, Emilie Mundt og Bertha Wegmann. Mødet med de kvindelige kunstnere er i øvrigt interessant og kunne have været foldet ud i sin helt egen udstilling.

Augusta Dohlmann: »En italienerinde med rødt hovedtørklæde og øreringe«, 1891, 43 x 32 cm Fold sammen
Læs mere
Foto: Den Hirschsprungske Samling.

Livet i Skagen har der været skrevet bunkevis af bøger og artikler om, men det er som altid godt at se de pragtfulde billeder på ny.

I lyset af udstillingens tema om Krøyer som turist i Europa bliver tanken om kunstnerne i Skagen som datidens hyper-æstetiske influencere pludselig meget påtrængende. Det er slående, hvor selviscenesættende hele deres liv deroppe blandt de vilde fiskere i den barske natur indrammes, både billedligt og mentalt, helt ned til den lækkert snapshot-agtige præsentation af morgenmadssamtaler og det skønne liv i solen. Krøyer ville uden tvivl have elsket Instagram.

Her og nu har vi alle en god anledning til selv at lade os forføre af Krøyers magiske filter og det skønne liv på rejse med ham og andre store kunstnere. Tag ind forbi den Hirschsprungske Samling og bliv glad – og glem alt om covid-19 for en tid.

Udlængsel. Til 5. september 2021

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø.
Onsdag til søndag: Kl. 11-16.

P.S. Krøyer: »Nannina. En napolitansk blomstersælgerske«. 1880. Krøyer malede Nannina i Napoli på den store udlandsrejse. Maleriet var en af Heinrich Hirschsprungs personlige favoritter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Den Hirschsprungske Samling.