Syriske fotografer: Hædret dansk dokumentarfilm bygger på løgne

Lyver instruktøren bag den danskproducerede »Last Men in Aleppo«, når han påstår, at han har været i livsfare under optagelserne? Flere syriske fotografer står nu frem med anklager mod instruktøren. Ifølge hans nuværende danske producer, Sigrid Dyekjær, ligner anklagerne et »karaktermord«.

Flere af fotograferne til filmen »Last Men in Aleppo« oplyser, at instruktøren Feras Fayyad lyver. Instruktøren var aldrig selv i Aleppo, men instruerede fotograferne i byen via sociale medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lohnes

Der var lutter roser til den syriske dokumentarfilminstruktør Feras Fayyad, da hans film »Last Men in Aleppo« i 2018 blev Oscar-nomineret. Til flere internationale medier havde instruktøren fortalt, hvor besværligt og farligt arbejdet havde været i den syriske by, der blev beskudt af Assads styrker og bombet af russiske fly.

Nu oplyser flere af filmens fotografer, at Feras Fayyad lyver. Instruktøren var aldrig selv i Aleppo, men instruerede fotograferne i byen via sociale medier.

»Feras har sagt i interview, at han var nær ved at dø under optagelserne. Det var os, der var ved at dø i flere scener, man kan se i filmen,« siger Hassan Kattan, der er instruktørassistent og arbejdede med fotograferne fra Aleppo Media Center, til Ekstra Bladet.

Tøndebomberne var løgn

Kattan støttes af andre fotografer, der har læst citater fra The Guardian, Deutsche Welle, Arab News og andre internationale medier. Til Deutsche Welle sagde Feras Fayyad, at »tøndebomberne landede et par meter borte fra os, og jeg blev kastet til jorden«.

Anklagerne om snyd og bedrag står dog ikke alene. Flere af fotograferne siger således, at de stadig mangler betaling for arbejdet. Tilsyneladende fordi selskabet bag filmen, Larm Film, er gået konkurs.

»Vi har ventet, siden filmen havde premiere, og vi vil gerne skabe et ny liv, hjem og en hverdag,« siger fotograf Thaer Mohammed til Ekstra Bladet.

Avisen har været i kontakt med Feras Fayyad og hans advokat, men instruktøren ønsker ikke at udtale sig.

Til Berlingske siger en af Feras Fayyads nuværende samarbejdspartnere, filmproducer Sigrid Dyekjær, der har produceret instruktørens seneste film, »The Cave«, at hun har været i kontakt med Fayyad og diskuteret beskyldningerne fra fotograferne. Efter Sigrid Dyekjærs mening ligner beskyldningerne et forsøg på »karaktermord, som er orkestret med ukendte motiver«.

»Jeg ved, at der i øjeblikket kører en russisk/syrisk kampagne imod ham med lignende motiver og at denne undersøges af de tyske myndigheder,« skriver hun i en e-mail til Berlingske, hvor hun også fortæller, at hendes team har været i kontakt med instruktøren, der beretter, at han har modtaget dødstrusler som følge af beskyldningerne.

»Vores team (min producer kollega og presseansvarlig) har været i kontakt med Fayyad og han beklager, at situationen er således, at han ikke kan udtale sig pga. de trusler, som er blevet rettet mod ham,« skriver Sigrid Dyekjær til Berlingske.

Afslag på indrejse

Feras Fayyad har før været i mediernes søgelys. Tidligere i år fik han afslag på indrejse i USA for at deltage i Oscar-uddelingen, hvor hans film »The Cave« var nomineret for bedste dokumentar.

Feras Fayyad fik dog adgang til den røbe løber.

I øjeblikket er han hovedvidne i en tysk retssag mod to syriske torturbødler, som er den første sag om statslig tortur under Bashar al-Assads regime. Feras Fayyad er tilsyneladende selv blevet tortureret af de anklagede.

Hans seneste film, »The Cave«, er i spil til en amerikansk Emmy-pris.

Denne films danske producer, Sigrid Dyekjær, siger til Berlingske, at fotograferne på »The Cave« »naturligvis« har fået betaling for deres ydelser i Syrien.

»Ja, de er naturligvis betalt, og de er både stolte og lykkelige over deres Emmy-nominering. De var naturligvis også med os til Oscar-showet i Los Angeles, og det var en kæmpe oplevelse for både dem og os andre,« siger Sigrid Dyekjær.

Konflikten om »Last Men in Aleppo« rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang en dokumentarinstruktør selv skal være til stede, hvor filmen er optaget. Til det siger Sigrid Dyekjær, at dokumentarfilm bliver til på »alle mulige måder«.

»De dokumentarfilm, vi producerer, er kunstneriske dokumentarfilm, og de bliver til på alle mulige måder. Både hvor instruktøren er til stede, men også rigtig tit, hvor den ikke er tilstede. Nogle dokumentarfilm kan kun laves undercover eller med dygtige fotografer, som arbejder i felten, sådan er flere af de største film blevet til. Andre film skal laves med instruktøren på location, dem har vi lavet en hel del af gennem tiden. Hvis instruktørens tilstedeværelse var en forudsætning for alle dokumentarfilm, ville vi aldrig kunne få sandheden om bombardementerne mod civilbefolkningen i Syrien og i andre brændpunkter. Det er ikke unormalt at arbejde på denne måde, det er snarere livsnødvendigt, hvis instruktøren ikke skal risikere sit eget liv. Feras er aldeles uønsket, og han ved, at han risikerer livet, hvis han pågribes af myndighederne, derfor må han arbejde på denne måde, fordi det er stadig vigtigt at fokusere på de uhyrligheder der foregår i dette øjeblik i Syrien,« siger Sigrid Dyekjær.

Berlingske har kontaktet DFI og Larm Film for en kommentar, men indtil videre forgæves.