Svenskere vil vælte statuer, men statsminister Löfven siger nej

1.600 borgere kræver i Sverige statuer af nationalikonet Carl von Linné nedtaget, fordi han skrev nedsættende om sorte. I Norrköping kræves en statue af en af byens fædre fjernet, fordi han var slavehandler. Statsministeren siger nej.

 
I USA og Europa udsættes statuer for hærværk i protest mod racisme. Video: Reuters, redigering: Caroline Nørkjær Fold sammen
Læs mere

Det hidsige opgør med fortiden, som den afroamerikanske George Floyds død efter politivold i byen Minneapolis har udløst mange steder i verden, er nu også kommet til Sverige for fuldt tryk.

Der er således opstået diskussion om skulpturer af et af landets største nationalikoner, naturvidenskabsmanden Carl von Linné (1707-1778), der er internationalt kendt for sit system til klassificering af planter, dyr og mineraler.

1.600 borgere har ifølge SVT skrevet under på en protestskrivelse, hvori kravet lyder, at statuer af den verdensberømte botaniker, hvis 300-års fødselsdag i 2007 nationalt blev fejret med pomp og pragt, skal tages ned, fordi han angiveligt skrev nedsættende om sorte.

»Det bygger på, at han klassificerede mennesker, og på den måde, som han skrev om sorte på,« siger Gunnar Broberg, professor emeritus i idéhistorie ved Lunds Universitet til SVT.

Der rejses nu krav om, at statuer af den verdensberømte botaniker Carl von Linné nedtages. Det sker, med henvisning til at han tilsyneladende skrev nedsættende om sorte. Denne statue af Linné står ved kongeslottet i Stockholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erika Nacke.

Ifølge initiativtagerne til underskriftindsamlingen bidrog Linnés forskning »til, at hvide europæere fik den opfattelse, at de tilhørte en overlegen race, hvilket blev brugt som begrundelse for at afhumanisere sorte og brune, kolonisere og plyndre«.

På spørgsmålet om, hvorvidt Linné var racist, svarer Gunnar Broberg:

»Muligvis. Nogle af hans elever, som rejste meget, var klart modstandere af slaveriet, men det var Linné ikke. Samtidig ofrede han ikke spørgsmålet om de afrikanske folk nogen særlig opmærksomhed.«

Slavehandler i Norrköping

Ringene fra George Floyds død i Minneapolis har også spredt sig til Norrköping sydvest for Stockholm, hvor der nu er protester over en skulptur af en af byens store mænd, købmanden Louise De Geer, som praktiserede slavehandel i Vestafrika gennem virksomheden Afrikanska Kompaniet.

»Han var medvirkende til samme form for slavehandel som Edward Colston,« siger docent Magnus Rodell til SVT med henvisning til skulpturen i Bristol, som demonstranter for nylig væltede i havnen.

Louise De Geer var med til at grundlægge den tekstilindustri, som førte velstand og mennesker til byen, og skulpturen af ham har stået på Gamla Torget midt i Norrköping siden 1945.

Louise De Geers fortid er ikke ukendt. For to år siden stod kunstneren Carl Johan De Geer, der er en slægtning, bag udstillingen »Slægten og slaverne« på Norrköpings kunstmuseum, hvor han gjorde op med familiens fortid.

Norrköpings borgmester, Lars Stjernkvist (S), vil dog ikke fjerne statuen.

»Vi skal ikke fjerne vores historie,« siger han og konstaterer på Facebook, at vi lever i en globaliseret tid, hvor »det bare tager nogle øjeblikke, inden demonstrationer og nedrivning af statuer i USA leder til en debat om Louis De Geers statue på Gamla Torget i Norrköping«.

Lars Stjernkvist, borgmester i Norrköping

»Han stod for et med sin tids målestok – 1600-tallet – humant syn på arbejdernes rettigheder, men han var også i høj grad ansvarlig for våbenindustri og slavehandel. Er det en årsag til at nedtage statuen? Nej.«


»Jo, symboler er vigtige, og det samme er vores historie. De Geer er manden, som mere end nogen anden lagde grunden til Norrköping og Sveriges industrialisering. Han stod for et med sin tids målestok – 1600-tallet – humant syn på arbejdernes rettigheder, men han var også i høj grad ansvarlig for våbenindustri og slavehandel. Er det en årsag til at nedtage statuen? (...) Nej, det synes jeg ikke,« skriver Lars Stjernkvist.

Löfven siger nej til nedrivning

Debatten har også fået statsminister Stefan Löfven (S) på banen, og han støtter ligesom den danske kulturminister, Joy Mogensen (S), ikke krigen mod statuerne.

»Jeg tror ikke på, at det generelt er en god vej. Vi har en historie. Skal man hvert 100. år tænke over, hvilke statuer eller andre (historiske) monumenter der skal fjernes, fordi vi nu ser på tingene i et andet lys? Nej, jeg synes, at man kan have forskellige opfattelser af forskellige personer, men at vi skulle begynde at se på, hvilke statuer vi ønsker at bevare ... nej, det tror jeg ikke på,« udtalte han forleden til avisen Expressen.

»Skal man hvert 100. år tænke over, hvilke statuer eller andre (historiske) monumenter der skal skal fjernes, fordi vi nu ser på tingene i et andet lys? Nej,« siger den svenske statsminister, Stefan Löfven. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND.

George Floyds død har ført til protester og hærværk og nedrivning af statuer flere steder i verden.

I Storbritannien har aktivister i Bristol ikke kun væltet statuen af Edward Colston, idet der også har været hærværk mod statuer i London – blandt andet en af Winston Churchill. I Belgien kræver demonstranter statuer af kong Leopold revet ned på baggrund af hans ugerninger i Afrika.

Londons borgmester, Sadiq Khan, har efter demonstrationer udtalt, at en kommission skal gennemgå byens statuer, monumenter og gadenavne for at fjerne dem, som har forbindelse til slaveriet.

I Frankrig har præsident Emmanuel Macron derimod afvist, at Frankrig vil fjerne monumenter og statuer.

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident

»Vi bør se på vores historie i fællesskab, herunder også vores forhold til Afrika, med det formål at søge sandheden i stedet for at benægte, hvem vi er.«


»Republikken vil ikke slette noget spor eller noget navn fra sin historie, og den vil ikke nedtage statuer. Vi bør se på vores historie i fællesskab, herunder også vores forhold til Afrika, med det formål at søge sandheden i stedet for at benægte, hvem vi er,« siger Macron.

Debat om Zlatan og andre konger

Statuer har ofte en stærk symbolværdi, og det er langtfra første gang, at der i Sverige er diskussion om statuer.

Der har således været debat om statuer af kongerne Karl X og Karl XII, som var regenter i en tid, hvor Sverige var en stormagt. Tidligere på året var der krav om, at den enorme statue af Karl X Gustav på Stortorget i Malmø skulle nedtages.

»Det svarer nogenlunde til, at man rejste en statue af Stalin i Ungarns hovedstad,« udtalte en af initiativtagerne bag protesten til Aftonbladet.

Også en forgyldt statue i helfigur af fodboldkongen Zlatan Ibrahimović i Malmø, hvor han trådte sin ungdoms fodboldstøvler, har vakt debat. Først var der begejstring – i hvert fald blandt hans fans, men da han blev medejer af klubben Hammarby, der holder til i Stockholm, blev statuen savet over ved anklerne.

Hjælper det i det hele taget på noget at nedrive statuer?

»Bristol er en bedre by uden Edward Colston. Men statuer er et symptom på et problem – og ikke et problem i sig selv. Den rette samtale skal handle om racisme, og hvordan vi imødegår racisme,« skrev historikeren og TV-manden David Olusoga i den forbindelse forleden i The Guardian.