At racister har et greb om grammatik og stavning, som er sammenligneligt med et gennemsnitligt vredt børnehavebarns, er velkendt. Rokokoposten gjorde sig lystig over fænomenet i 2015, hvor Thrane Nørby tillagdes denne udtalelse: »Det er tragisk, at voksne mennesker, der taler om at forsvare Danmark og danske værdier, knap nok kan finde ud af at sætte et nutids-r. Deres kommatering er komplet lemfældig, og de kan stort set aldrig stave til de etniske grupper, de kritiserer.« Pia Kjærsgaard kunne ikke være mere enig.
At fænomenet internationalt er lige så velkendt, hvad bl.a. facebookgrupper som »spell check a racist« vidner om. Engelsksprogede racister er enige om problemet med »musliner«, og man finder i deres kommentarer hele paletten af grundfejl – på engelsk typisk apostroffejl og rod i their/there/they’re mv. – fuldstændig som tilfældet er på dansk. Derfor kan horderne af kålhøgne pedanter, hvis humør forbedres, hver gang en fejl findes, lige så godt gå til den evigtflydende kilde: alt skrevet materiale, der udgår fra kredsen omkring Stram Kurs og nyligt racismedømte Rasmus Paludan.
