Susanne Staun: Er du klar i retorikken? Så er du en nitte

Ordentlige mennesker er klare i mælet.

SusanneStaun
»Du har ikke nogen retorik. Og du er heller ikke klar i den. Skriv det på tavlen 32 gange: Jeg er klar i mælet. Lad endelig være, hvis det ikke er tilfældet,« skriver Susanne Staun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanne Staun Ida Marie Odgaard

Ja. Ordentlige mennesker leverer klar tale uden at være lange i spyttet og bruge åndede ord, de ikke begriber betydningen af.

For ikke længe siden blev hadeordet italesætte taget under opklarende behandling i denne spalte, så hvorfor ikke tage andre sleske størrelser med? For så vidt angår retorikken, så tror uordentlige mennesker, at det betyder den måde, vi taler på generelt.

Det er ikke tilfældet. Det betyder – udover at være en videnskab og et undervisningsfag – den måde, vi taler på specifikt: »den samlede, ofte værdiladede og subjektive diskurs, som føres omkring et bestemt emne, og som påvirker alle parter, som diskuterer emnet, direkte eller indirekte« for nu dovent at lade ordbogen gøre arbejdet.

Der er altså tale om at bruge sproget for bevidst eller ubevidst at påvirke nogen. Man kan med sindsro beskrive den måde, hvorpå f.eks. flygtninge og omskæring diskuteres på som eksempler på skinger retorik. Men du har ikke nogen retorik. Og du er heller ikke klar i den. Skriv det på tavlen 32 gange: Jeg er klar i mælet. Lad endelig være, hvis det ikke er tilfældet.

Ingen hyggelige diskurser

På samme måde har du heller ikke lige haft en hyggelig diskurs med din tante, bare fordi du har talt med hende. En diskurs er ikke en diskussion. Det er heller ikke bare en måde at tale på, som f.eks. her, hvor både retorik og diskurs maltrakteres i én og samme passage: »Tag for eksempel den forslidte retorik om en »shia-sunni-konflikt«, der gang på gang ved nærmere eftersyn viser sig at være intet andet end en bekvem diskurs.«

Diskurs beskriver den accepterede måde, hvorpå der tænkes og tales inden for bestemte grupper. Antisemitter dyrker en antisemitisk diskurs, ligesom det giver mening at tale om f.eks. en feministisk diskurs, som her: »Den feministiske diskurs er slet og ret blevet mistænkeliggjort, og der er hårde sanktioner for at tilslutte sig den.« Det giver også god mening at tale om den herskende diskurs, dvs. tidsåndens måde at tale om verden på.

»Der er altså tale om at bruge sproget for bevidst eller ubevidst at påvirke nogen«


Med denne oprindelige og korrekte forståelse af diskurs lægges der afstand til den proletarisering, de fleste ordbøger er medskyldige i, når de angiver synonymer som diskussion, samtale, drøftelse og foredrag. Men en diskurs er ingen af delene, og her kommer en hemmelighed: Et synonym er sjældent en en-til-en oplevelse, eftersom forskellige ord rummer nuanceforskelle, der adskiller dem. Med ordet diskurs er der ikke tale om nuanceforskelle i forhold til nævnte synonymer, men om et ord i sin helt egen sauce.

På samme måde er historik ikke synonymt med historie, men en delmængde af samme. Historik har to betydninger. For det første er det læren om den historiske videnskab. For det andet en kort oversigt over et hændelsesforløb.

Alligevel fyger det med malplacerede historikker: »Der er ikke nogen idé i at åbne en restaurant i Kødbyen, hvis man ikke vil bruge den autenticitet og historik, der er,« udtalte en mand engang. Hvad har ordet historie nogensinde gjort nogen, og hvordan kan man forestille sig at gøre indtryk på nogen ved at bruge, hvad man i sin armod tror er finere ord –forkert?

God jul og god and.