Er en reklame for en dansk stripklub helt uden nøgen hud værre end en reklame for et udenlandsk onlinekasino eller alkohol?
Hvis man spørger trafikselskabet Movia, der er ejet af af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland, er svaret tilsyneladende ja.
I hvert fald er det nu sådan, at stripklubben Bada Bing, der ligger i Gothersgade, under ingen omstændigheder må reklamere på Movias gule busser, mens eksempelvis spilfirmaer og alkoholproducenter indtil videre godt må, såfremt gældende regler overholdes.
At stripklubreklamen er forbudt på trods af, at Movias busser tidligere i årevis har kørt rundt med reklamer for plastikkirurgi med billeder af bare bryster, frustrerer ejeren af Bada Bing, Kasper Mortensen. Det skriver Ekstra Bladet.
»Det er helt tydeligt, at eftersom vi er en stripklub, gælder der nogle andre regler, selvom vi prøver at begå os på den mest sobre måde. Vi følger jo alle love og regler. Vi er en legitim forretning, der betaler skat og moms,« udtaler Kasper Mortensen til avisen.
I 2020 var der en lignende historie, hvor Bada Bing fik fjernet 200 reklamer fra Movias busser, efter at en række borgere angiveligt havde klaget over reklamernes erotiske indhold, skrev Ekstra Bladet dengang.
Den nuværende reklame, hvis man skal tro Bada Bings billede, er dog ikke synderligt erotisk. Der er faktisk slet ingen billeder på reklamen, kun tekst.
Ordlyden af den forbudte reklame følger nu, så er man en af dem, der tidligere har klaget over Bada Bings reklamer, skal man muligvis springe til næste afsnit.
I reklamen står der: »Københavns sjoveste stripklub. Bada Bing!« med hvid og rød skrift på sort baggrund.
Enhedslisten enig med Movia
Movia oplyser til Berlingske, at Movia 1. januar 2021 skærpede reklamereglerne, hvorefter man ikke har måttet reklamere for »strip- eller sexklubber«. Ifølge Bada Bings hjemmeside kan man dog ikke »få sex« på Bada Bing, der blot er »et underholdningsetablissement«.
Byrådsmedlem Rasmus Holme Nielsen (EL) sidder i Movias repræsentantskab. Han siger, at han og hans parti også har støttet, at der ikke må reklameres for spil, kviklån og lignende.
»Det er fint, at vi i vores fællesejede infrastruktur tager kritisk stilling til, hvad der skal reklameres for i det offentlige rum. Jeg har ikke været med til at tage denne beslutning, men jeg bakker op om den,« siger Rasmus Holme Nielsen til Berlingske.
Berlingske spurgte derudover Rasmus Holme NIelsen om, hvorfor han mener, at stripklubber ikke må reklamere, og hvilke problemer han ser ved, at folk henholdsvis besøger eller arbejder på en stripklub.
Rasmus Holme Nielsen svarede, at han ikke har yderligere kommentarer.
K: »Der må være bare lidt frihed tilbage«
Richard Sandbæk (K) er medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk og også medlem af Movias repræsentantskab.
Han er uenig i beslutningen, som han gør opmærksom på, at repræsentantskabet ikke har været involveret i. Det er Movias bestyrelse, der kan ændre ledelsens beslutninger, fraset at et flertal i repræsentantskabet godt kan gennemtrumfe ændringer.
Fra sin ferie skriver Sandbæk i en mail, at der også netop har været et en såkaldt anmodningssag i Økonomiudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune hvor Socialdemokratiet og SF foreslog, at man skulle forbyde reklamer for spil, hvilket blev stemt ned.
»Jeg mener ikke, at vi som kommunalpolitikere skal gå ind og være dommere over diverse reklamer – det være sig spil, skønhedsoperationer eller for den sags skyld Bada Bing. Der må være bare lidt frihed tilbage, også selvom nogle partier vil være overdommere i alt, hvad angår befolkningen,« udtaler Richard Sandbæk i en skriftlig kommentar til Berlingske.
Årsagen til Movias beslutningen kan anes af en dagsorden fra et bestyrelsesmøde 26. maj 2020, som Movia har sendt til Berlingske.
Ja tak til bajere, nej tak til stripklub
Det handler tilsyneladende ikke om, at man i Movia er imod stripklubber, men nærmere at Movia frygter offentlig kritik som følge af reklamer for eksempelvis stripklubber.
I dagsordenen fra bestyrelsesmødet lyder det, at Movias tidligere liberale tilgang til busreklamer har givet anledning til debat og konflikter. Herunder reklamer, der er lovlige og i overensstemmelse med Movias reklameregler.
»Det er eksempelvis reklamer for kviklån, kosmetiske operationer, herunder reklamer for brystoperationer, reklamer for stripklubber mv.,« står der i sagsfremstillingen til bestyrelsen.
Reklamer for kosttilskud, alkohol og spil
Movias nye regler for reklamer trådte i kraft 1. januar 2021. Nu er det således ikke muligt for stripklubber at reklamere på busserne, uanset om disse reklamer indeholder billeder af seksuel karakter eller ej.
Det er heller ikke tilladt at reklamere for varer eller tjenester relateret til »strip- eller sexklubber, pornografi og lignende«, lyder det i reglerne. Ifølge branchemagasinet Strip Magazine er essentielle varer for en stripper blandt andet tyggegummi, parfume og superlim til at reparere en knækket hæl. Berlingske ville derfor gerne have spurgt hvilke varer relateret til stripklubber, der heller ikke må reklamere på busserne, men også dette spørgsmål må blafre i vinden.
Det er dog tilsyneladende fortsat tilladt at reklamere for produkter som alkohol, kosttilskud, forbrugslån, herunder kviklån og spil, såfremt disse reklamer følger de i lovgivningen og/eller brancherne vedtagne regler.
Der må som nævnt tages forbehold, da Movia er ferieramt, og det derfor ikke har været muligt at få fat i nogen hos Movia, der overfor Berlingske kan afklare reglerne og baggrunden for reglerne.
Det har heller ikke været muligt at få nogen i Movia til at afklare, hvorvidt man stadig kan se bettingreklamer på og i selskabets busser, indtil det i København vedtagne forbud træder i kraft. Flere andre kommuner er i øvrigt på vej med forbud mod spilreklamer i offentlig transport, skriver Mobility Watch.
Movia-formand: Alle skal føle sig velkomne i bussen
Berlingske har onsdagen igennem forsøgt at få fat i Movias formand, Kirsten Jensen (S), der også er borgmester i Hillerød. Umiddelbart inden deadline sendte hun dog følgende citat via Movias pressetjeneste til Berlingske.
»I Movia oplevede vi for år tilbage, at busreklamerne i stigende grad gav anledning til debat og negative reaktioner hos kunderne og offentligheden i øvrigt, og det gjaldt især reklamer, som gjorde brug af nøgenhed og seksualitet.«
»I bestyrelsen vurderede vi derfor, at disse ‘sager’, som jævnligt dukkede op, havde en negativ indflydelse på kundernes opfattelse af Movia og vores image som offentligt trafikselskab. Så et vægtigt argument for bestyrelsens beslutning om at skærpe reklamereglerne var ønsket om at indføre nogle regler, der i højere grad gjorde det muligt for alle at føle sig velkomne i busserne,« udtaler Kirsten Jensen i citatet.
Det har ikke været muligt for Berlingske at stille spørgsmål til Kirsten Jensen, inden hun sendte sit citat. Berlingske har sendt opfølgende spørgsmål, men Movia oplyser, at det ikke bliver muligt for Kirsten Jensen at svare før efter sommerferien.
