Allerede inden jeg har mødt Stine Pilgaard første gang, har jeg fortalt den danske forfatter, at det hotel, vi skal mødes på, var mit hjem under et voldsomt brud, og at min nuværende tandlæge bor der. Det er med andre ord en belastet adresse, hører jeg mig selv fortælle, mens jeg tænker, at jeg måske bare skulle holde min mund.
I årevis har jeg lidt af angsten for at udvikle Tourettes syndrom, så alle kunne høre, hvad jeg går og tænker. Under mødet opdager jeg, at det allerede er for sent. Slaget er for længst tabt.
Del:
