Star Wars genopfinder sig igen-igen med brug af gamle travere
Cannes-festivalen bød på verdenspremiere på "Solo: A Star Wars Story", der visuelt imponerer og glæder fans med indforståede nik.
Cannes-festivalen bød på verdenspremiere på "Solo: A Star Wars Story", der visuelt imponerer og glæder fans med indforståede nik.
Den nys afdøde fysiker Stephen Hawking skulle have været optaget af tanken om et uendeligt antal paralleluniverser. Tanken strejfede mig, mens jeg overværede verdenspremieren på “Solo: A Star Wars Story” under filmfestivalen i Cannes.
For hvis der er et uendeligt antal universer, vil det så sige, at der er en galakse langt langt borte og for meget længe siden, hvor alt er indrettet og udspiller sig ligesom i Star Wars-filmene?