Søren Jacobsen Damm: Træk din passivt aggressive kollega ud af busken

Vi risikerer at miste tilliden og evnen til at føre rationelle samtaler med hinanden, hvis vi ikke bekæmper og blotlægger det omsiggribende »PAMO-sprog«.

Søren Jacobsen Damm er kulturjournalist på Berlingske Søren Bidstrup

I Danmark bryster vi os gerne af – særligt sammenlignet med vores anæmiske svenske naboer – at man på denne side af Øresund får kniven forfra og ikke bagfra, hvilket synes at være den almene praksis i konfliktskyhedens ground zero, Sverige.

Men parallelt med vores egen generelt ubehøvlede omgang med hinanden, løber der også herhjemme en tiltagende rivende understrøm af drænende passiv-aggressivitet gennem samfundet. Et sted, hvor denne tendens særligt trives, er i den offentlige sektor.