Søren Frank guider: Her får du mest Michelin-mad for pengene

Det kan være en bekostelig affære at spise Michelin-mad, men ikke alle stjernerestauranterne er lige dyre. Berlingske guider her til, hvor du får mest Michelin for pengene. Især én restaurant kan mad- og vinanmelder Søren Frank anbefale.

Mandag fik Danmark i alt tre nye Michelin-stjerner – to til Alchemist og én mere til Jordnær, der i forvejen havde en stjerne. Det er imidlertid ikke nemt at komme til at spise på i hvert fald Alchemist, der meldte fuldt booket på blot to minutter og derudover er en kostbar affære med en menupris på 2.900 kr.

Men der er i alt 25 restauranter med Michelin-stjerner i Danmark, og nogle af dem tilbyder menuer, man ikke skal bruge firecifrede beløb på. Her guider Berlingskes mad- og vinanmelder Søren Frank til fire Michelin-restauranter, hvor du kan spise dig gennem menuer for under 1.000 kroner. Nogle steder endda for under det halve.