Nogle mænd har en særlig evne til at få det bedste ud af to verdener.
Som nu for eksempel skibsrederen Johannes Søbøtker, der havde så mange forretninger i Dansk Vestindien, at han simpelt hen var nødt til også at have en kone der. Hans danske hustru boede hjemme i København og kunne ikke rigtigt stå til disposition, men det var der en tidligere slavinde, der kunne. Så Jørgen Leth er blot én i den store hvide mands tradition for at indrette sig praktisk i det fremmede. Derude øst for Suez, hvor de ti bud ikke gælder, og en mand kan føle tørst, som det kunne hedde med en let omskrivning af Kiplings »Mandalay«.
Del:
