Søndagsudflugten: På denne herregård fandt Grundtvig venligheden selv
Herregården Rønnebæksholm er et velegnet udflugtsmål med kunsthal og en park med en særpræget bygning, som er opført til en af danmarkshistoriens store skikkelser.

Herregården Rønnebæksholm er et velegnet udflugtsmål med kunsthal og en park med en særpræget bygning, som er opført til en af danmarkshistoriens store skikkelser.

Så højt elskede hun sin mand, at hun byggede et hus til ham, hvor han i fred og ro og i prægtige naturomgivelser kunne tænke store tanker og skrive bøger og samtidig frelse Danmark.
Eller også var det hus, Marie Toft i begyndelsen af 1850erne lod opføre til Nikolai Frederik Severin Grundtvig i et hjørne af parken til sit gods, Rønnebæksholm, et plaster på såret. En kompensation til sin noget ældre ægtemand, fordi han ikke kunne blive herre i huset. I det hus Harald byggede.