Søndagsudflugten: Her ligger Lyngbys kulturelle perle

Da Sophienholm for omkring 200 år siden blev ombygget, var det blandt andet med henblik på kulturelle saloner med tidens store digtere og tænkere. Også i dag anvendes landstedet til kulturelle oplevelser – og så har Sophienholm en dejlig park omkring sig.

Sophienholm ligger på en grund, der skråner ned mod Bagsværd Sø. Den bænklignende skulptur på plænen i midten er udtænkt af billedhuggeren Ingvar Cronhammar og bærer titlen »Salon«. Det var netop saloner – kulturelle selskaber – der blev holdt på Sophienholm, efter famlien Brun i begyndelsen af 1800-tallet havde ombygget landstedet til sit nuværende udseende. I dag ejes bygningen af Lyngby-Taarbæk kommune og anvendes blandt andet til kunstudstillinger. Celina Dahl

Plænen og parken skråner ned mod vandet, og med udsyn til et par hurtige kaproere, der måske forbereder sig til regattaen i næste måned, kommer man til at tænke på strækninger langs Themsen.

Men vi er ved Bagsværd Sø. Vi går en tur i parkanlægget omkring Sophienholm. Her er godt nok pænt. I varmere måneder kan man ankomme med båd til stedet med en madkurv, måske, men ellers er der en café, og i det hele taget meget at opleve året rundt.