Søndagsudflugten: Dette lille åndehul er træfetichistens paradis

Parken ved Landbohøjskolen på Frederiksberg lå engang langt uden for byen. Nu er den et paradis for have- og træelskere.

Landbohøjskolens have er opdelt i flere sektioner – og centralt i en af dem ligger en lille sø. Søren Bidstrup

Som et selvstændigt kongerige ligger Landbohøjskolen på Frederiksberg med sine regerings- og administrationsbygninger, sine skolestuer og stalde samt irrede statuer, der erindrer om fortidens store mænd.

Og så har Landbohøjskolen også en indtagende park. Der var engang, fortælles det, da Københavns indbyggere tog deres fineste tøj på, når søndagsudflugten gik til Landbohøjskolens Have. Det med tøjet kan måske diskutere i dag. Men et godt udflugtsmål, dét er Landbohøjskolens Have stadigvæk.