Slå din bare røv i sædet: Betty Nansen inviterer til nøgenteater

Betty Nansen Teatret byder på en forestilling, hvor publikummerne ikke har noget tøj på. »Vi har leget med tanken om, hvordan vi kan få publikum til at mærke kontroltabet og ikke bare betragte det på en scene,« siger teaterdirektør.

Når Betty Nansen inviterer publikum på en nøgen aften, er det ikke skuespillerne i »En skærsommernatsdrøm«, der er nøgne, men publikum selv. Foto: Emilia Therese Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilia Therese

Har man hang til at sidde splitterravende nøgen i et rødt plyssæde på Betty Nansen Teatret i selskab med i hundredvis af andre nøgne mennesker, så er det nu, man skal slå til.

Under overskriften »Nøgen på Betty – slip kontrollen og gå nøgen i teatret« kan teatergængere 14. november flirte med naturismen og opleve den anmelderroste opsætning af Shakespeares »En skærsommernatsdrøm«.

Årsagen til den afklædte visning lægger sig i slipstrømmen af forestillingens budskab. Det handler om kontroltab og om at give slip på selvkontrollen. I forestillingen forsvinder fire mennesker ind i en skov, hvor de oplever netop det. Kontroltabet.

Direktør Eva Præstiin

»Vi har leget med tanken om, hvordan vi kan få publikum til at mærke kontroltabet og ikke bare betragte det på en scene. Kan man skabe et rum for publikum, hvor man giver hinanden det frirum – at nu forsvinder vi lige i en periode? «


Og det er netop den følelse, man ønsker, at publikum skal opleve denne aften. Anledningen er ikke, at man skal beglo andre folks kroppe. Det handler om at samles og mærke sin egen krop, føle kontroltabet, føle, at man er forsvundet og er utilgængelig.

»Vi har leget med tanken om, hvordan vi kan få publikum til at mærke kontroltabet og ikke bare betragte det på en scene. Kan man skabe et rum for publikum, hvor man giver hinanden det frirum – at nu forsvinder vi lige i en periode? Vi skræller alt af os, og så har vi en ren oplevelse og måske også en anden oplevelse, end vi plejer, fordi vi sidder uden tøj på. Sanser man kunsten anderledes uden tøj,« spørger teatrets producent og ene direktør, Eva Præstiin.

Inspiration fra Paris

Ideen opstod på et personaleseminar, da en ansat ved teatret havde set, at man havde lavet noget lignende på et kunstmuseum i Paris. Får man en anderledes kunstoplevelse, hvis alle lag er skrællet af? Det vil man nu afprøve med dette event.

Man kommer dog ikke til at mærke de røde teatersæders bløde plys på sine bare balder og ædlere dele. Alt til aftenen er tilrettelagt – også det hygiejniske. Alle gæster får ved ankomsten udleveret en badekåbe samt en mulepose til deres tøj. Der er indrettet herre- og dameomklædning på balkonen, og det er først, når alle sidder i sædet, at man lader badekåben glide af. Man sidder altså på badekåben under hele forestillingen.

»Det er ikke forsøgt før, så vidt jeg ved. Vi er vildt spændte på at se, hvordan publikum oplever det. Vi kommer selv til at sidde og se med nøgne. Oplever vi forestillingen anderledes, fordi det er en skærpet og usædvanlig omstændighed at sidde der i en teatersal uden tøj på? Man har allerede smidt facaden – bogstavelig talt – og går åben ind til en oplevelse. For os er det et lige så stort eksperiment som for dem, der tør komme,« siger Eva Præstiin.

Foto: Emilia Therese.

Badekåben er også din ven i pausen, så du ikke skal nyde din pausedrink i adamskostume. Arrangørerne har også taget andre forbehold, og det er selvfølgelig forbudt at fotografere under arrangementet. Ikke kun for at undgå uønskede billeder, men også for at skabe en tryg og nærværende følelse, hvor ikke alt behøver at blive dokumenteret.

Særvisningen er, foruden at man får sig en anderledes kunstnerisk oplevelse, også et forsøg på at kigge på den perfekthedskultur, der præger tiden. Verden består ikke udelukkende af redigerede modelkroppe og selfies.

»Som teater vil vi gerne gå aktivistisk til værks og hylde alle kroppe. Vi er præget af den tid, vi er i, og af, at vores forhold til kroppen måske ikke er helt, som det har været tidligere. Så farligt er det ikke, at vi tager tøjet af. Vi har alle forskellige kroppe, og måske er det godt, at vi ser noget andet end det, vi ser i bladene. Måske er der for få af den slags rum tilbage. Måske er vi blevet en smule bonerte,« siger Eva Præstiin.

Reaktionerne fra publikum er sjove og prægede af en »tør du tage med«-mentalitet. Skuespillerne glæder sig også og er spændte på, om der opstår anderledes reaktioner i salen. Den nøgne teater-gimmick skal ifølge Eva Præstiin bestemt ikke ses som et PR-stunt. Folkene bag er reelt nysgerrige efter at se, om oplevelsen kan skabe noget helt nyt.

»Forestillingen sælger rigtig mange billetter, og vi har ingen problemer med det. Det handler udelukkende om at skabe en oplevelse. Vi ville have tjent flere penge på en fuld sal med mennesker med tøj på, men vi synes, det her er sjovt, og det er i forestillingens ånd at gøre det. Der er intet økonomisk overskud ved at gøre det,« siger Eva Præstiin.