USAs efterkrigsgeneration, babyboomerne, var den første generation af unge med penge på lommen. De drømte ikke om fædrenes kedelige familiebiler, men om små vakse sportsvogne fra Europa. Den amerikanske bilgigant Ford så til med både misundelse og mindreværdskomplekser. Ford ville ind på det eksklusive marked og forsøgte at opkøbe Ferrari.

Forsøget faldt til jorden, og i den mislykkede proces lykkedes det også Ferraris godfather, Enzo Ferrari, at fornærme Henry Ford II personligt. Tvekampen mellem de væsensforskellige bilfabrikanter Ford og Ferrari var i gang.

Ford ønskede brændende at sætte de arrogante italienere på plads med god gammeldags amerikansk råstyrke og slå de højrøvede europæere på deres egen hjemmebane i Le Mans. Det bliver filmens omdrejningspunkt, og det er værd at bemærke, at filmens oprindelige titel var »Ford vs. Ferrari«. Fra 1959 til 1965 var det prestigefyldte Le Mans-racerløb totalt domineret af Enzo Ferraris elegante fuldblodsbiler.

Men det skulle være slut, hvis det stod til Henry Ford II, der nu mobiliserede det omnipotente amerikanske industrikompleks, der blot 20 år forinden var krumtappen i sejren over nazisterne.

Racer-seismografen

Amerikanerne havde to gode kort på hånden: den legendariske bilkonstruktør og kører, Carroll Shelby, og den engelske racerbils-seismograf, Ken Miles. Shelby spilles med stor troværdighed og charme af Matt Damon.

Desværre begynder filmen at kæntre allerede fra starten på grund af Christian Bales rolle som Ken Miles. Bale spiller ham med en så overdreven cockney-lignende accent, at man har ham mistænkt for at øve sig på rollen som Oliver Twist!

Desuden har Bales rolle fået påklistret en grådkvalt, men forstående kone og søn, der tydeligvis skal fungere som filmens nuttede indslag. Ingen af karaktererne fungerer, samspillet er animeret, replikkerne halter, og man håber hele tiden, at konen og ungen forsvinder, så man kan komme frem til filmens essens, nemlig konstruktionen af Fords legendariske fartmonster GT40, de medrivende og smukke racersekvenser og selve løbet i Le Mans.

I filmen skildres de mange bureaukratiske problemer, der opstår, når en gigant som Ford bestemmer sig for at lave noget så passionsdrevet som den ultimative sportsvogn. Det ironiske er, at filmen selv virker som om, den har gennemgået præcis den samme dræbende proces.

Ideen bag den påklistrede romantik og de ligegyldige familiære relationer har tydeligvis været et forsøg på at ramme et bredere publikum end bare bilnørder, men desværre er resultatet af dette kreative vægelsind, at filmen punkterer, er alt for lang, og aldrig kommer over målstregen.

Er du vild med racerløb, så se i stedet Ron Howards eminente »Rush« fra 2013.

»Le Mans '66«

Spilletid: 192 min. Instruktion: James Mangold. Medvirkende: Matt Damon, Christian Bale, Caitriona Balfe, Jon Bernthal, m.fl.

Premiere: 14. november 2019 i 81 biografer over hele landet