Simon Talbot: »Når du på denne her måde bliver låst inde, og ingen ser dig, så føler du dig nærmest valgt fra«

Hvis man har det bedst i spotlight omgivet af grådkvalt latter, føles lockdown som et eksistentielt fængsel. Det måtte komiker Simon Talbot erfare i 2021, og han ser nu tilbage på et år, hvor tvivl og ængstelse er blevet omsat til en ny ærlighed, en endnu større arbejdsglæde og en overbevisning om, at Danmark – trods alt – er verdens fedeste land at leve i.

»Jeg er en technørd, så jeg fandt ud af at lave onlineshows, som jeg kunne sælge til virksomheder. Jeg var god til at quizze og kaste konfetti udover fredagsbaren – og det sikrede samtidig, at jeg ikke selv blev vanvittig. Men da jeg så i 2021 fik lov til at optræde igen, fandt jeg ud af, hvor stor forskellen i virkeligheden er.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad har været den største omvæltning for dig i 2021?

»At starte igen. Underligt nok. Jeg havde nærmest vænnet mig til at leve i en ny rytme, selvom jeg hellere ville optræde. Inden pandemien havde jeg brugt så meget tid på at skabe et show på engelsk. Jeg havde lige været på turné i England, og min turné i Tyskland skulle være startet dagen efter, at Mette lukkede landet ned.«

»Jeg er en technørd, så jeg fandt ud af at lave onlineshows, som jeg kunne sælge til virksomheder. Jeg var god til at quizze og kaste konfetti udover fredagsbaren – og det sikrede samtidig, at jeg ikke selv blev vanvittig. Men da jeg så i 2021 fik lov til at optræde igen, fandt jeg ud af, hvor stor forskellen i virkeligheden er. Publikumsinteraktion kan ikke erstattes, og jeg har savnet at stå på en scene.«

»Når du på denne her måde bliver låst inde, og ingen ser dig, så føler du dig nærmest valgt fra.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Hvad har fyldt mest for dig i det forgangne år?

»Mit arbejde. Det har 100 procent været det, der optog mine tanker mest. Først frygten for, om jeg overhovedet kunne finde ud af at stå på en scene. Når man ikke rører sit arbejde så længe, bliver man i tvivl, om man kan finde ud af det igen. Du kan hurtigt fortælle dig selv, at det eneste, du nu kan finde ud af, er at spise gifler i joggingtøj.«

»Det er særlig hårdt for en »hokus-pokus-mig-i-fokus-type« som mig, der næres af publikums energi. Når du på denne her måde bliver låst inde, og ingen ser dig, så føler du dig nærmest valgt fra. Min hjerne har flere gange fået overbevist mig om, at nu var det slut med standup.«

»Skiftet mellem at være helt tændt og så slukke sig selv var voldsomt. Det går ud over alt – overskuddet til venner, familie og de sociale relationer. Og nu sker så det modsatte: Alt det, vi sagde til hinanden, at vi skulle gøre, og alle dem, vi ville se, når verden åbnede lidt op – jeg har ikke gjort noget af det. Jeg har bare arbejdet, arbejdet og arbejdet. Hvis livet er en balancegang, så er alt lige nu i ubalance.«

Hvilken overraskende gave har året givet dig?

»Der er kommet noget godt ud af alle de timer, du kigger ind i væggen i joggingtøj. Jeg er blevet mere reel overfor mig selv, og det show, jeg laver nu, er ærligere end nogensinde.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Der er kommet noget godt ud af alle de timer, du kigger ind i væggen i joggingtøj. Jeg er blevet mere reel over for mig selv, og det show, jeg laver nu, er ærligere end nogensinde. Jeg står mere ved med mig selv og mine egne holdninger nu.«

»Det er det, som al den tid til refleksion har gjort. Selv når den føltes usund og angstfyldt. Og når du tør tale ærligt, får du også skabt en bedre forbindelse til publikum. Lige som mange andre i branchen har jeg lidt af »komiker-sygen«, hvor det eneste, du tænder på, er grinet. Og jeg har nærmest haft en aversion mod standup'ere, der ikke kun fik folk til at grine. Men nu synes jeg kun, det er passende, at der er plads til refleksion og holdninger – også på scenen.«

Hvilke rap over nallerne har du fået?

»Dem har jeg fået af min egen selverkendelse. I et hyldestinterview, hvor Natascha Crone spurgte Bent Fabricius-Bjerre, hvordan han kunne blive ved med at bidrage til den danske kulturskat, sagde han helt cool: ‘Jeg har komponeret over 1.000 musikstykker – og det er faktisk kun tre-fire, der er hængt fast’. Han sagde det, alle vi kunstnere må lære: Vi skal ramme meget ved siden af, før vi rammer plet.«

»Jeg synes ikke, vi snakker nok om, hvor meget lorteprodukt der ikke bliver til noget. Jeg har udviklet mange tv-formater i den seneste tid, der er blevet afvist. Og når jeg nu kan stå på en scene igen og være sjov i 80 minutter, så ser ingen jo de 50 timer, jeg er usjov i. For ingen penge.«

»Jeg synes, uden pis, at Danmark er verdens fedeste land. Vi tør sælge tøj, æbler og blomster fra en uovervåget bod, hvor folk selv betaler. Og vi lader tæpperne ligge og barnevognen stå ude foran cafeerne.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Det føltes som et rap over nallerne at komme igennem opstartsfasen efter corona. Nogle af de første aftener til open mic nights følte jeg, at jeg stod og spillede en sjov version af mig selv. Folk har et billede af, at du bare skal være dig selv og slappe af på en scene. Men nej, du skal være nervøs og usikker og bange og velforberedt. Og så går du på og spiller den mest selvsikre, sjove version, du kan finde. Nu er det heldigvis sjovt at gå på scenen igen.«

Hvilke kulturelle overbevisninger er du blevet bekræftet i, i året der er gået?

»At Danmark er det mest tillidsfulde land i verden, og at det er ekstremt syret for os at få rystet vores tillid til verden og hinanden.«

»Jeg synes, uden pis, at Danmark er verdens fedeste land. Vi tør sælge tøj, æbler og blomster fra en uovervåget bod, hvor folk selv betaler. Og vi lader tæpperne ligge og barnevognen stå ude foran cafeerne. Jeg har en succesfuld finsk kollega, der boede i L.A. under lockdown, og der oplevede han. at det hele imploderede. Forskellen på høj og lav var så enorm, at det væltede samfundet. Sådan gik det ikke hos os.«

Hvilke illusioner er bristet?

»Jeg er blevet smerteligt bevidst om, at livet er tilfældigt, og at meget er kaos. Jeg er også blevet klar over, hvor heldig jeg er, at der er mange, der kan lide min humor, og jeg er omgivet af fantastiske mennesker, der vil mig det godt. Jeg har altid vidst, at der er meget kaos og »randomness« i tilværelsen, men jeg har haft en analytisk tilgang til det. Jeg har tænkt, at ligegyldigt hvad livet smider mod mig, så kan jeg klare det. Men i år mødte jeg min grænse.«

»Da jeg så hele min internationale turné falde fra hinanden, blev jeg bange. ‘Nu skal jeg starte helt forfra’, tænkte jeg. ‘Jeg er ikke varm, og jeg kan ikke få kontakt til mavefornemmelsen’. Jeg måtte bare stole på, at min kontakt kunne slås til igen. Jeg har erkendt, at du kan planlægge meget, men der kan opstå situationer – såsom at dit erhverv bliver lukket i halvandet år – hvor du er afmægtig.«

Har 2021 gjort dig mere eller mindre håbefuld for fremtiden?

»Jeg går totalt ind for terapi og coaching, og de fleste mennesker kunne have godt af at blive mindet om, hvad de har brug for. Her kunne nytårsforsættet jo være et godt sted at starte.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Både og. Det har vist det værste og det bedste i menneskeheden. Hvor meget vi kan miste på kort tid, og hvor usikre vi bliver af det. Men det har også givet mig en følelse af, at vi kan mobilisere en modreaktion. Jeg fornemmer at the roaring 20s er lige rundt om hjørnet.«

»Jeg tror, at vi får en større trang til at komme videre. Og dem, der har udviklet mRNA vaccinen, kan vi ikke kaste nok nobelpriser efter. Hele verden stod sammen om at udvikle en særligt målrettet vaccine – tænk, hvis det betyder, at vi nu kan kurere kræft om fem år. Sikke en silver lining

Hvilke traditioner glæder du dig til?

»Jeg er ikke opvokset med mange traditioner, så jeg kan mærke, at jeg glæder mig meget til at holde jul i år. Jeg er vokset op i Jehovas Vidner og prøvede først at holde jul med min storebrors familie, da jeg var 16 år. Så jeg nyder nok julen endnu mere, fordi jeg aldrig har oplevet den som barn.«

Hvilke forhåbninger knytter du til det nye år?

»Jeg har mange forhåbninger. At det hus, jeg er ved at bygge med min kone i Solrød Strand, bliver færdigt. At der kommer ro på ubalancen – at kurven jævner sig og glatter sig ud for alle. Året startede med ekstrem nedlukning, nu ekstrem travlhed og så trussel om nedlukning igen. Jeg håber, at vi får en mere balanceret hverdag i 2022.«

Er nytårsforsætter idioti eller genialitet?

»De er da en fantastisk god idé. Det er jo den eneste tradition i Danmark, der rent faktisk handler om at arbejde med egoet og dine personlige målsætninger, og ikke bare om at hegne dig ned med din små-alkoholiske familie. Jeg går totalt ind for terapi og coaching, og de fleste mennesker kunne have godt af at blive mindet om, hvad de har brug for. Her kunne nytårsforsættet jo være et godt sted at starte.«